Kun én type klyngeammunition tilbage

Af  Sune Wadskjær Nielsen

Forsvarets arsenaler vil fremover kun indeholde en type klyngeammunition, som kan affyres fra hærens selvkørende kanoner. Ammunitionen har en selvdestruktionsmekanisme med høj pålidelighed, dvs. sandsynligheden for, at der vil ligge ueksploderet ammunition tilbage i et beskudt område, er lille.

I dag råder Forsvaret også over en anden type klyngeammunition, som skal udfases og ikke kommer i brug. Den slags klyngeammunition, som ikke længere skal indgå i Forsvarets arsenaler, ses som mindre pålidelig på grund af dens tekniske udformning, og den har en længere rækkevidde, end den ammunition, som Forsvaret beholder. Desuden har klyngeammunitionen, der skal afskaffes, 49 mindre bomber, de såkaldt ”bomblets”, mens den Forsvaret bevarer, har 63. Der er altså tale om to forskellige ammunitionstyper.

Forsvarets tilbageværende klyngeammunition kan bruges mod både pansrede og upansrede mål, eksempelvis pansrede mandskabsvogne, selvkørende artilleri og radarstationer. Idéen med at have klyngeammunition er, at den kan nedkæmpe fjenden i et større område. Det er vigtig at holde sig for øje, at klyngeammunition i visse situationer kan være mindre ødelæggende i forhold til civile huse, veje og lignende end almindelige granater. 

Selv om Forsvarets sidste slags klyngeammunition hører til den moderne type klyngeammunition med meget få forsagere, der kan true civilbefolkningen, når kamphandlingerne er forbi, vil Forsvaret i de næste ti år gå på udkig efter et alternativ til ammunitionen. Det danske forsvar har aldrig anvendt klyngeammunition i kamp, og hvis det kommer på tale, skal Folketinget først inddrages.