Min søn er soldat

- Jeg prøvede at flytte fokus fra risikoen og over på sammenholdet i gruppen dernede i Afghanistan. Hvis jeg var nervøs, var det i hvert fald ikke noget jeg skulle give videre. Han skulle ikke have i baghovedet, at han havde en far, der sad derhjemme og var skidenervøs, fortæller Jan Petersen.
Jan ville vise sønnen, at han havde tillid til ham, og at han nok skulle klare det som soldat. Men Jan skulle også holde modet oppe hos sig selv.
- Jeg tænkte rigtig meget over risikoen. Rigtig meget, siger Jan Petersen, hvis uro blev mindre, efter at sønnen havde sat ben på afghansk jord. Så var der ikke mere, han kunne gøre.

Begravet i arbejde
Mens Casper var væk, fulgte Jan opmærksomt med i nyheder, tekst-tv og på HOK´s hjemmeside. Samtidig brugte han længere tid på sit job end normalt.
- Jeg arbejdede mere. Men det var også, fordi vi ikke havde internetforbindelse derhjemme på det tidspunkt, så jeg kunne tjekke mails. Så jeg blev faktisk temmelig meget på arbejdet i den periode, siger Jan Petersen.
Han har et godt råd til andre pårørende. Tag tv-stationernes nyhedsudsendelser med et gran sat og sørg for at få oplysninger andre steder fra.
- Når man for eksempel læser bloggs fra dem, der virkelig er dernede, giver det et helt andet billede end det, der ryger ud i nyhederne, hvor varen jo skal sælges, siger Jan Petersen.

Familien lider
Også Jans to døtre fra et senere ægteskab, var påvirket af deres halvbrors udsendelse.
- Jeg troede egentlig, at pigerne bare forstod, at han skulle til udlandet og være væk i lang tid, siger Jan Petersen.
Men det var nok en lidt naiv antagelse, for en dag brød en af pigerne sammen efter at have set et tv-indslag fra en krigszone. Pigerne vidste godt, at Casper var i Afghanistan, og at de dermed kunne risikere at miste deres bror.
Casper vendte hjem uden mén. Og Jan Petersen og familien har fået en livserfaring, de aldrig glemmer.

Se tv-indslag med Jan Petersen her