[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Et dansk Challengerfly deltog søndag aften i overvågningen og jagten på en smuglerbande, der netop havde afleveret en ladning narkotika i Island. Derefter stikker den til søs igen, men er på det tidspunkt under konstant observation fra et islandsk overvågningsfly. Efter længere tids overvågning er flyet dog ved at løbe tør for brændstof, samtidig med, at det danske Challenger-fly nærmer sig.

Meget mystisk
Cirka en uges tid hver måned er et Challenger-fly på Grønland for at bistå Forsvarets baser med transport af personer og gods. Det er en sådan tur, besætningen i flyet er på vej hjem fra, da den blev kaldt op af den islandske kystvagt.
- Det er simpelthen løgn, tænkte vi. Endnu en redningsaktion, fortæller pilot og fartøjschef ombord Søren Bonfils med pilotnavnet SEA.

Turen til Grønland har nemlig været mere spektakulær en sædvanlig, da flyet deltog i en stor redningsaktion på indlandsisen, hvor en amerikansk forsker var forsvundet.
- På en lukket radiofrekvens får vi at så vide, at vi skal forsøge at presse båd til at standse og true med at åbne ild, hvis han ikke gør det. Det er ret mystisk det hele.

Han spiller dum
Challenger-flyet bruges normalt til havmiljøovervågning og VIP-transport, og er derfor ikke bevæbnet, og båden holder også sin kurs.
- Vi prøvede at lave overflyvninger og tale hårdt til ham i radion, men han spiller meget dum og spørger, om vi vil skyde ham ned eller hvad, siger Søren Bonfils.

Det går hurtigt op for besætningen, at folkene i båden har noget, de ikke vil tages med.
Efter lidt over to timers overvågning og anråb over radioen er Challengerens brændstofbeholdning også ved at være lav, og flyet kan ikke længere nå Danmark. Da et islandsk kystvagtskib med specialstyrker ombord er på vej for at borde skibet, flyver Søren Bonfils og besætningen derfor til Bergen mens de stadig har skibet på radaren.

Han vurderer, at kystvagten havde haft svært ved at finde skibets position igen, hvis ikke Challenger’en havde fortsat overvågningen.
- Det er svært at finde en så lille hvid båd i tre meter høje og skummende bølger. Skydækket var meget lavt, og vejret i det hele taget dårligt. Meget af tiden havde vi ikke visuel kontakt med båden, og kun på vores radar kunne vi se, hvor han var, siger Søren Bonfils.

Kilde: Flyvertaktisk Kommando