Færre IED-skader på civile

Antallet at lokale afghanere i Gereshk-området i Helmand, der bliver ramt af hjemmelavede bomber, de såkaldte IED’er, er faldet markant de seneste måneder. Det er i hvert fald, hvad man kan fornemme på den skadestue, de danske styrker i Helmand har i lejren Price i udkanten af den store by Gereshk.

Cheflæge Nina Rummel var udsendt til de danske styrker sidste forår. Da startede hun en statistik, og nu er hun tilbage, og hun kan se en markant forskel.

- Jeg kan se en væsentlig ændring i typen af skader, og ikke mindst kan jeg se, at der de seneste måneder har været væsentligt færre skader som følge af IED’er. Jeg ved ikke meget om, hvad der foregår derude, men jeg kan kun glæde mig over, at der tilsyneladende er færre lokale, der kommer til skade, siger Nina Rummel.

 Cheflæge Nina Rummel var i lægecentret i FOB Price (Forward Operating Base) i foråret,og nu er hun tilbage. Hun oplever nu væsentlig færre skader hos lokale på grund af IED’er.

Ifølge hendes statistik var der i juni, juli og august 12 eller 13 alvorligt sårede som følge af eksplosioner fra IED. I november var der tre, i december to og i januar er der til nu tre. I september var der også kun to, men i oktober var der ni.

Nina Rummel fortæller, at det ikke kun er antallet af de såkaldte ”blast-skader” fra eksplosioner, der er færre af. Der er generelt færre alvorlige ulykkestilfælde, de såkaldte traumer.

- I teorien kunne den markante nedgang skyldes, at der er færre lokale, der søger hjælp hos os. Det ville være lykkeligt, hvis lokalbefolkningen mere begyndte at bruge det lokale hospital i Gereshk.  Det er jeg desværre bange for ikke er tilfældet. Og vi bliver da også ved at få lokale ind på Medcenter her, men skaderne har skiftet karakter, siger hun.

Tøjler sine følelser 
Nina Rummel fortæller, at selv om hun og hendes kolleger dagligt ser alvorlig sygdom og skader, så har de alligevel den professionelle tilgang til opgaven, hvor de tøjler deres følelser.

- Jeg må indrømme, at jeg én gang ikke kunne lade være med at tude. Det var, da en af vores gode venner, en amerikaner, der kom her hver dag for at sludre, blev sprængt i stykker. Da jeg skulle lægge ham i ligpose, rørte det mig dybt, siger Nina Rummel.

Men trods de sørgelige skæbner – eller måske netop derfor – føler hun sig ikke frastødt af Afghanistan.

- Den taknemmelighed, vi bliver mødt med fra civilbefolkningen, og de miserable forhold, vi ser, gør, at man en gang imellem kunne få lyst til at blive her for at gøre en indsats som civil hjælpearbejder, hvis der var fred i området. Der er hårdt brug for det. Men jeg kan desværre også se, at det fortsat er nødvendigt med våben for at skabe sikkerhed.
- Så indtil videre hjælper vi, så godt vi kan, med de her militæruniformer på, siger cheflægen på den danske skadestue i Helmand.

Læs mere her