Forsvarets færinger mister deres kommando

Med indgåelsen af det nye forsvarsforlig står seniorsergent Jan Olsen og næsten alle hans 23 kolleger blandt forsvarets ansatte ved Færøernes Kommando ved korsveje i deres liv. Ifølge forsvarsforliget sammenlægges tjenestestedet i Mørkedal med Grønlands Kommando i en slags Arktisk-kommando – formentlig med adresse i Grønland, hvis Forsvarskommissionens anbefaling skal følges.

Det kan få betydning for mandskabet ved Færøernes Kommando, da den i dag nærmest udelukkende bemandes af folk af færøsk herkomst eller med færøske familiebånd.

Seniorsergent Jan Olsen hører til den sidste kategori. Han har en færøsk kone og fire børn.

”Jeg vil helst blive i forsvaret her på Færøerne, men så heldig er jeg nok ikke,” siger Jan Olsen, og fortsætter:

”Mine fire børn hører til heroppe. Dem flytter man ikke sådan lige. Vi trives alle sammen utroligt godt heroppe og jeg har fået mange venner. Heroppe kan børnene bevæge sig mere frit og trygt,” tilføjer seniorsergenten, der denne gang har gjort tjeneste her siden 1998.

Orlogskaptajn med plan B
På etagen neden under sidder den 55-årige orlogskaptajn Eli Lyngvej-Larsen, kontor. Han er også selv halv færing på mors side. Han er kommet på Færøerne siden barnsben, skønt opvokset på Frederiksberg – han vidste med andre ord, hvad han fik.

Som i dag 55-årig har orlogskaptajnen, som han siger, en plan B i forbindelse med den varslede kommandosammenlægning, som ingen helt præcis endnu ved hvornår kommer, men inden forligsudløb i 2014:

- Jeg skal ud og sejle igen, siger han med overbevisning.

I dag føler Eli Lyngvej-Larsen helt, at han hører hjemme heroppe, orlogskaptajnen kan godt se, at der kommer til at mangle mindst et par år fra kommandoen lukker, til han kan gå på pension som 60-årig:

- Jeg håber ikke, at FPT sender mig til Hjørring, smiler Eli Lyngvej-Larsen og nævner også, at han i 2010-11 er sat til INTOPS-tjeneste, sandsynligvis i Bagdad. Han vil dog tydeligt hellere snakke om, hvad enhver sømand må formodes at ønske:

- Jeg har længe bedt om at komme ud at sejle igen, gentager han og nævner Thetis-klassen i Nordatlanten som en attraktiv mulighed.

Fremtidigt vandrehjem?
En af de få i Mørkedal, der hverken er færing eller har familiemæssig tilknytning hertil, er chefen selv, kommandør Per Starklint, der har været her siden 2007. For ham drejer det sig mere om på en gang at få det bedste ud af oplevelsen heroppe og samtidig sikre et veldrevet og præsentabelt tjenestested samt at få det lukket det ned på en ordentlig måde. En proces der i virkeligheden har været i gang siden 2007, da den tilhørende NATO-radar blev lukket.

- Tingene skal være i orden til det sidste heroppe. Mørkedal skal ikke være et tjenestested i forfald. Vi skal dø med ære, smiler kommandør Starklint.

Når Dannebrog en gang stryges, skal kommandoen sandsynligvis sælges. Med sin fantastisk smukke afsondrede placering og med 24 lukaf’er og kabys, som kommandøren kalder det, til 100 spisende kunne kommandoen blive et fantastisk vandrehjem eller konferencecenter.