[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter

Metaldetektorer er et fremragende redskab for de danske ingeniørsoldater i den afghanske Helmandprovins. De er uden tvivl med til at sikre menneskeliv. Metaldetektorerne har til gengæld deres begrænsninger. Det ligger i navnet metal. Detektorerne finder metalgenstande i jorden.
Desværre forsøger Taleban i udpræget grad at formindske mængden af metal i deres improviserede bomber (IED).

Det er her flyvevåbnets hunde kommer ind i billedet. Med deres veltrænede og fintfølende næser, er de nu med til at sikre de danske soldater på patrulje i Helmand-provinsen. Her er det sprængstoffernes kemiske sammensætninger, der udløser en reaktion på den levende detektor.

Fantastisk næse
Hundens næse er et naturligt vidunder. En hund på tom mave har faktisk en lugtesans, der er over to millioner gange bedre end mennesket. Næsen er særlig sensitiv, når sulten melder sig.

Hvis man strør en hundrededel af en teskefuld karry i et 50. meter svømmebassin og bagefter henter et glas vand og får hunden til at snuse til vandglasset, så vil hunden kunne erkende karry i vandet. Det er den slags evner, der gør at flyvevåbnets hunde er blevet et vigtigt redskab for den danske kampgruppe i Afghanistan.

- Vores hunde kan hjælpe soldaterne med IED-problemet. Vores hunde er trænet til at finde sprængstoffer. Vi har så målrettet træningen til de ting, som de graver ned herude, siger Klaus, der er en af de danske hundeførere.


Alsidigt team

Hunde-teamets vigtigste opgave, er at få soldaterne sikkert ud og hjem fra patrulje. De går ofte forrest sammen med ingeniørsoldaterne for at sikre soldaternes bevægelser. Hvis der er indikationer på, at der ligger bomber eller miner længere fremme, kan hundeføreren sende sin hund frem for at afsøge området. Det er en ekstra sikkerhed for soldaterne, og de kan også typisk bevæge sig hurtigere frem, når de ikke kun er afhængige af metaldetektorer.

De danske hunde bliver også brugt som almindelige patruljehunde. I modsætning til de fleste civile bombehunde, er hundene i Afghanistan såkaldte kombi-hunde. Det har Klaus haft god gavn af i den grønne zone langs med Helmand floden.  Ikke mindst på sin anden patrulje.

- Aldo går som nummer fire i gruppen. Pludselig trækker han kraftigt mod venstre. Jeg kaster mig hurtigt ned, og det gør resten af gruppen også. Jeg kigger henover ører og snuden på hunden – det er sigtekornet. Vi kan ikke se noget. Vi afventer, og efter et minuts tid rejser der sig to personer i et læhegn. De har mobiltelefoner og observer os. Der kan man for alvor sige, at kombi-hunden viste sit værd for gruppen, fortæller Klaus.