Laserlysende fugleskræmsel afprøvet på Flyvestation Aalborg

De 155 passagerer og besætningsmedlemmer på US Airways-flyet, der mirakuløst nødlandede på Hudson-floden i New York den 15. januar, overlevede i sagens natur ikke forgæves. Heller ikke, hvad angår interessen for de frygtede ”birdstrikes,” enhver flypilots mareridt. 

Af samme årsag var interessen stor på Flyvestation Aalborg, da det franske elektronikfirma, Lord Ingenierie, i går præsenterede et nyudviklet og højteknologisk ”fugleskræmsel.” Eller mere præcist en fugleskræmmer, der ganske revolutionerende med hjælp af grønt laserlys og en skarp lysstråle med en diameter på 152 mm. nærmest fejer eventuelle fugle på landingsbanen på flugt på op til tre kilometers afstand.
 
Hidtil har man verden over for relativt store ressourcer og med begrænset succes benyttet sig af bl.a. skræmmeskud og kørende højtalervognes larmende rovfugleskrig i kampen mod de mange fugle, der giver problemer for flytrafikken. Sjældent går det så galt som på Hudson-floden i januar eller endnu værre. Men ganske ofte forsinkes civile flyafgange med omkostninger i 100.000 kroners klassen til følge for flyselskaberne. Dertil kan miljøbesparelserne alene på Flyvestation Aalborg gøres op i betydeligt færre antal kørte kilometer i højtalervognen end de nuværende 50.000 km årligt, og tilsvarende reduktion i antallet af affyrede skræmmeskud, som flyvestationen oplyser i dag er 15.000- 25.000 pr. år. Hvis altså man anskaffede installationen permanent.

Flyvestationen – en velvalgt adresse
Problemerne er oven i købet voksende på f.eks. Flyvestation Aalborg, hvor man sidste år noterede 31 birdstrikes mod primært måger, der ramte startende eller landende fly. Men også musvåger, tårnfalke, viber og fasaner skabte fare. Året før var der kun 8 af den slags sammenstød.

Flyvestation Aalborg og den civile Aalborg Lufthavn, der benytter samme startbaner, er statistisk den flyveplads i Danmark, der er hårdest ramt, hvad angår antallet af årlige birdstrikes i forhold til antallet af flyoperationer, så lokaliteten for fremvisningen - ved Air Transport Wing Aalborg - var ikke tilfældigt valgt.

Stort set samtlige nordiske lufthavne, civile som militære, var mødt op for at høre nærmere om den revolutionerende opfindelse og erfaringerne fra prøvekørslen på netop flyvestationen i Aalborg. Her har en stationær, robotstyret udgave været opstillet og har holdt startbanen så godt som fuglefri i en uges tid, ligesom den flyverspecialist, der primært som mågejæger forsøger at holde styr på problemet til dagligt, har haft lånt en mindre håndholdt udgave, som han kunne bruge i felten sammen med sit jagtgevær.

Bedre end rovfugleskrig og varselsskud
Erfaringerne var helt klart positive. Mågejægeren, Tommy Hagen, der i birdcontrol-rollen også to gange har været udsendt til baserne i Afghanistan, kunne fortælle, at antallet af noterede fugle på landingsbanen i perioden var reduceret til langt under 10 pct. fra 5.000 til 300.

De første erfaringer med den stationære laserrobot i Aalborg er positive. Antallet af notorede fugle på landingsspladsen blev reduceret til mindre end 10 procent af det normale. (Foto: Mads Stenstrup)

- Det er imponerende, hvad disse apparater kan, fastslog Hagel. Cirka hvert 10. minut fejer robottens vifteformede lys hen over landingsbanen og de nærmeste områder med en fart af syv meter i sekundet.

Brandchefen på flyvestationen, Kim Boen Lessèl, var ligeledes meget positiv og havde svært ved at se, at man ikke på et eller andet tidspunkt ville investere i udstyret. Det koster en mio. kr. pr. stationær robot, og der skal ideelt set to af disse robotter til at dække en startbane af Aalborgs størrelse effektivt, skønt en enkelt også kan gøre det. Men så bliver der længere tid mellem fejningerne. Lufthavne i størrelse lig Kastrup har brug for fire robotter.

Skal behandles som et gevær
Chefen for flyvestationen oberst Ole Ryberg (RYR) var positiv, men som manden med overblikket også lidt bekymret:

- Det ser meget lovende ud, selv om forsvaret jo ikke er typen, der bare smider sig på ryggen den første dag, bedyrede obersten. Ryberg supplerede derefter med en anekdote om sin lidt irriterende ”ven”, en åbenbar meget konkret musvåge, der har det med at stå i luften i få meters højde lige over startbanens hvide felter ”Og tilsyneladende ikke er det mindste bange for flyvevåbnet,” som obersten erkendte.

Den håndholdte udgave, som naturligvis kun kan bruges i konkrete situationer, ikke til dækning af hele banen, koster 25.000 kr. (Foto: Mads Stenstrup)

Den og mange fæller ville man let kunne ramme og jage bort med f.eks. den håndholdte uden at gøre skade på hverken fugl eller miljø.

Men netop den håndholdte laser var også årsagen til den tidligere transportpilot bekymring:

- Den må man for alt i verden ikke stå og vifte ukontrolleret med, så risikerer man at blænde piloten ved et uheld, som Ole Ryberg sagde

En repræsentant for producenten, Ole Hansen, beroligede på det punkt med oplysningen om, at man i øvrigt opfordrede køberne til at behandle den håndholdte fugleskræmmer på samme måde som et gevær. Altså at indskærpe sikkerhedsregler, og undlade at overlade opgaven til tilfældige: Og frem for alt ikke sigte på nogen mennesker eller genstande, der reflekterer.

Grønt laserlys med effekt
Hvorfor det lige præcis er grønt laserlys, der jager fuglene væk, kunne producenten ikke præcis forklare:

- Hverken rødt eller blåt laserlys havde samme effekt, kunne Ole Hansen derimod fortælle.

Med sig som konsulent havde Ole Hansen også Hans Chr. Stigaard, der kom med en erfaring fra ti år som underdirektør i Københavns Lufthavne bl.a. med birdcontrol som ansvarsområde. Han havde heller ikke set et produkt med en lignende effektivitet kombineret med miljø- og fuglehensynet. Mens fugle generelt vænner sig til skræmmeskud og snyderovfugleskrig har endeløse test over flere år i bl.a. lufthavnen i Montpellier vist, at fuglene derimod ikke kan vænne sig til det grønne laserlys. De fortrækker hver gang.

Fugleskræmsel med potentiale
Næppe nogen tvivl om, at der lå mange års ornitologisk forskning bag produktet, og flere års erfaringer fra afprøvninger i blandt andet franske lufthavne, inden det nu lanceres verden over. Produktet har tilsyneladende et enormt potentiale med næsten 10.000 civile lufthavne i verden og endnu flere militære.

Den franske producent, Lord Ingienierie, er ellers mest kendt for optiske præcisionssystemer til blandt medicinalindustrien og til kontrol af kvaliteten af printplader.