To millioner kroner til nyt forskningsprojekt om Waffen SS
Et storstilet forskningsprojekt på Forsvarsakademiet går i gang i juli. Det er det største eksterne beløb, akademiet har modtaget til et enkelt projekt nogensinde. I tre år skal tre forskere undersøge den nazistiske elitestyrke Waffen SS.
1. juli, 2009 - Kl. 10.33
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Der er stadig uudforskede områder i historien om Waffen SS. Og der er også nye SS-akter tilgængelige i eksempelvis Moskva og Prag, som ikke har været inddraget i tidligere undersøgelser. Det vil der nu blive rådet bod på. Forskningsrådet for Kulturkommunikation har tildelt to millioner til et nyt projekt, som blandt andet skal belyse, hvad der skete med Waffen SS soldaterne i efterkrigstiden.
- Vi vil blandt andet undersøge, i hvilket omfang SS’er formede højreekstremistiske netværk, og i hvilket omfang de flirtede med de europæiske koldkrigshære ved at tilbyde deres assistance på baggrund af deres erfaringer i kampen mod Sovjet. I enkelte lande virker det til, at man gjorde nytte af dem, mens der i Danmark efter alt at dømme var vandtætte skotter mellem forsvaret og de gamle SS-veteraner, fortæller chef for Center for Militærhistorie Niels Bo Poulsen.
Det gode uden det onde
Den nye forskning har karakter af generel grundforskning, men skal også indgå i den undervisning og viden. Forsvarsakademiet har om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Waffen SS var ikke kun kendt for alle deres grufulde handlinger men en del enheder var også kendetegnet ved at være elitesoldater.
- Der var i det nazistiske verdensbillede ikke noget modsætningsforhold mellem at være elitesoldater med en formidabel kampkraft og samtidig begå de mest chokerende overgreb såsom massehenrettelser og massakrer på landsbyer. Det er interessant at undersøge i et sociologisk perspektiv, hvordan et forsvar kan optimere soldaternes kompetencer uden at få krigsforbrydelserne med i pakken. Man kan selvfølgelig på ingen måde sammenligne det danske forsvar med Waffen SS, men det kan være nyttigt at studere det modsatte af det, man vil, siger Niels Bo Poulsen.
Projektet skal forløbe over tre år og bliver udover Niels Bo Poulsen varetaget af Claus Bundgård Christensen, lektor på RUC og Peter Scharff Smith, forskningschef på Center for Menneskerettigheder. De tre har tidligere blandt andet skrevet bogen ’Under hagekors og Dannebrog’ om danskere i Waffen SS fra 1940 til 1945.
Der er stadig uudforskede områder i historien om Waffen SS. Og der er også nye SS-akter tilgængelige i eksempelvis Moskva og Prag, som ikke har været inddraget i tidligere undersøgelser. Det vil der nu blive rådet bod på. Forskningsrådet for Kulturkommunikation har tildelt to millioner til et nyt projekt, som blandt andet skal belyse, hvad der skete med Waffen SS soldaterne i efterkrigstiden.
- Vi vil blandt andet undersøge, i hvilket omfang SS’er formede højreekstremistiske netværk, og i hvilket omfang de flirtede med de europæiske koldkrigshære ved at tilbyde deres assistance på baggrund af deres erfaringer i kampen mod Sovjet. I enkelte lande virker det til, at man gjorde nytte af dem, mens der i Danmark efter alt at dømme var vandtætte skotter mellem forsvaret og de gamle SS-veteraner, fortæller chef for Center for Militærhistorie Niels Bo Poulsen.
Det gode uden det onde
Den nye forskning har karakter af generel grundforskning, men skal også indgå i den undervisning og viden. Forsvarsakademiet har om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Waffen SS var ikke kun kendt for alle deres grufulde handlinger men en del enheder var også kendetegnet ved at være elitesoldater.
- Der var i det nazistiske verdensbillede ikke noget modsætningsforhold mellem at være elitesoldater med en formidabel kampkraft og samtidig begå de mest chokerende overgreb såsom massehenrettelser og massakrer på landsbyer. Det er interessant at undersøge i et sociologisk perspektiv, hvordan et forsvar kan optimere soldaternes kompetencer uden at få krigsforbrydelserne med i pakken. Man kan selvfølgelig på ingen måde sammenligne det danske forsvar med Waffen SS, men det kan være nyttigt at studere det modsatte af det, man vil, siger Niels Bo Poulsen.
Projektet skal forløbe over tre år og bliver udover Niels Bo Poulsen varetaget af Claus Bundgård Christensen, lektor på RUC og Peter Scharff Smith, forskningschef på Center for Menneskerettigheder. De tre har tidligere blandt andet skrevet bogen ’Under hagekors og Dannebrog’ om danskere i Waffen SS fra 1940 til 1945.