[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Notat vedrørende
forsvarets omstilling i forsvarsforlig 2005 – 2009, herunder flytning af Forsvarskommandoen fra Vedbæk til Kuglegården.

Resume
I f.m. flytningen af Forsvarskommandoen fra Vedbæk til Kuglegården er der isoleret set blevet gennemført bygningsmæssige tilpasninger m.v. af Kuglegården for ca. 64. mio. kr.
Udgifterne ved at indplacere Forsvarskommandoen i Kuglegården bør imidlertid ses som en integreret del af den samlede omstilling med dertil hørende garnisonering af dansk forsvar i forligsperioden 2005 – 2009.

Forsvarets generelle omstilling i forsvarsforliget 2005 – 2009.
Ved indgåelse af forsvarsforliget 2005 – 2009 blev det besluttet, at forsvaret fremover skulle indrettes efter en kapacitetsbaseret tilgang, således at en bred vifte af kapaciteter kan stilles til rådighed i situationer, hvor dansk sikkerhed eller danske interesser direkte eller indirekte er truet eller berørt, eller hvor dansk ansvar i det internationale samarbejde tilsiger det.

Konkret medførte dette følgende:

* Forsvaret blev omstillet således, at der tilvejebringes operative kapaciteter og frigøres ressourcer til, at forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i internationale operationer.
* Det daværende mobiliseringsforsvar og tilhørende strukturer blev nedlagt.
* Den daværende værnepligt i forsvaret blev omlagt, så den blev målrettet mod totalforsvaret.
* Det samlede antal af operative enheder blev reduceret til gengæld for en fokusering og kvalitativ styrkelse af de tilbageværende enheder.

Nedlæggelse af mobiliseringsforsvaret og de tilhørende strukturer samt moderne teknologi muliggjorde en samling af de forvaltningsmæssige funktioner i forsvaret, hvorved der blev opnået en mere rationel og effektiv udnyttelse af ressourcerne.
 
Som følge heraf blev der i forsvarsforlig 2005 – 2009 besluttet, at oprette en række værnsfælles funktionelle tjenester som følger:

* Til at varetage personellets forhold blev Forsvarets Personeltjeneste oprettet som central myndighed. Personeltjenesten blev etableret på grundlag af Personelstaben i Forsvarsstaben, Forsvarets Bygningstjeneste og Hjemmeværnskommandoen samt de personelforvaltende funktioner ved underliggende myndigheder.
* Til at varetage det samlede materielområde blev Forsvarets Materieltjeneste etableret på grundlag af dele af den daværende materielstab i Forsvarsstaben, Hjemmeværnskommandoen og de daværende tre materielkommandoer samt Forsvarets Forskningstjeneste.
* Til at varetage det samlede informatikområde blev Forsvarets Informatiktjeneste etableret på grundlag af dele af den daværende informatikstab i Forsvarsstaben m.v.
* Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste blev etableret, hovedsageligt på grundlag af Forsvarets Bygningstjeneste, Forsvarskommandoens Infrastrukturafdeling, etablissementsenhederne ved niveau II stabene og lokale myndigheder under Forsvarskommandoen, samt elementer fra Hjemmeværnets drifts- og etablissementstjeneste.
* Til varetagelse af den samlede regnskabsvirksomhed for forsvaret, herunder udvikling, validering af data, varetagelse af den finansielle controllervirksomhed mv. blev Forsvarets Regnskabstjeneste etableret.
* Den påbegyndte centralisering af Forsvarets Sundhedstjeneste blev fortsat.

Som følge heraf blev balancen i forsvarets ressourceforbrug forskudt fra 40 % operativ struktur og 60 % støttestruktur til 60 % operativ struktur og 40 % støttestruktur. Inden for materielområdet blev den samlede bemanding eksempelvis reduceret fra knap 4.000 årsværk til ca. 2.500 årsværk.

Endvidere blev det i forsvarsforlig 2005 – 2009, at Forsvarsstaben skulle placeres i København så geografisk tæt på departementet som muligt.

Samlet medførte forsvarsforlig 2005 – 2009 en gennemgribende omstilling af dansk forsvar.

Omstilling af forsvaret af en sådan størrelse krævede betydelige initialinvesteringer. I f.m. forsvarsforlig 2005 – 2009 blev behovet for initialinvesteringer vurderet til at kunne beløbe sig til i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. fordelt med 0,8 – 1,0 mia. kr. til bygninger og modernisering af bygninger samt op til 0,5 – 0,7 mia. kr. til personelrelaterede omkostninger.

Det blev i f.m. forsvarsforliget 2005 – 2009 aftalt, at disse implementeringsudgifter skulle afholdes inden for forsvarsbudgettet, idet forsvaret fik mulighed for at anvende indtægter fra afhændelse af ejendomme som følge af flytning af myndigheder og enheder til bl.a. direkte relaterede anlægsudgifter eller erhvervelse af ejendomme til relokalisering af de pågældende myndigheder og enheder; den såkaldte ”1-1 relation”.

De samlede etableringsudgifter kan således ikke ses isoleret, men skal ses i sammenhæng med de betydelige rationaliserings- og effektiviseringsgevinster, der blev opnået.

Forsvarskommandoen
På denne baggrund bør udgifterne ved at indplacere Forsvarskommandoen i Kuglegården ses som en integreret del af den samlede omstilling med dertil hørende garnisonering af dansk forsvar i forligsperioden 2005 – 2009.

Som følge af forsvarsforlig 2005 – 2009 blev Forsvarskommandoens bemanding reduceret fra godt 400 årsværk til knap 300 årsværk, primært som følge af etableringen af de funktionelle tjenester, idet

* personelstaben blev overført til Forsvarets Personeltjeneste,
* dele af materielstaben blev overført til Forsvarets Materieltjeneste,
* dele af informatikstaben blev overført til Forsvarets Informatiktjeneste og
* dele af materielstaben (infrastrukturafdelingen) blev overført til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

Som det fremgår ovenfor var det blevet besluttet, at Forsvarskommandoen skulle placeres i København så geografisk tæt på departementet som muligt. I f.m. oprettelse af Forsvarets Materieltjeneste blev Søværnets Materielkommando nedlagt, hvorved Kuglegården blev ledig til anden anvendelse. Som følge af den ovenfor anførte reduktion af Forsvarskommandoens bemanding kunne Forsvarskommandoen indplaceres i Kuglegården. I den forbindelse blev der gennemført bygge- og anlægsprojekter for ca. 52 mio. kr. samt driftsmæssige tilpasninger m.v. for ca. 12 mio. kr.  ekskl. indplacering af det nyoprettede Forsvarets Mediecenter, der også blev placeret i Kuglegården. Placeringen af Forsvarskommandoen i Kuglegården medførte, udover at Forsvarskommandoen blev placeret tættere på Forsvarsministeriet, at forsvaret kunne undgå at anvende i størrelsesordenen ca. 95 mio. kr. på planlagte bygningsmæssige tilpasninger og forbedringer med henblik på forbedring af de arbejdsmiljømæssige forhold, herunder eksempelvis etablering af mekanisk ventilationsanlæg, i Forsvarskommandoens domicil i Vedbæk.
 
Det anføres i Politiken den 16. august 2010, at flytningen af Forsvarskommandoen fra Vedbæk til Kuglegården koster 235 mio. kr. svarende til udgifter for 385 mio. kr. modregnet salgsindtægten på 150 mio. kr. ved overdragelse af Forsvarskommandoens tidligere domicil i Vedbæk til Statens Ejendomsselskab Freja. På baggrund af formuleringerne i Politiken må det antages, at Politiken i opgørelsen af de samlede udgifter for i alt 385 mio. kr. har medtaget udgifter til etablering af Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Informatiktjeneste. I f..m. af Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup, Forsvarets Personeltjeneste på Holmen og Forsvarets Informatiktjeneste i Hvidovre er der gennemført bygge- og anlægsprojekter for ca. 320 mio. kr.