[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Der var fyldt til sidste plads i Frederiksberg Slotskirke, da premierløjtnant Jonas Peter Pløger blev begravet, og der var direkte transmission til en storskærm i Ridehuset, så alle kunne følge højtideligheden i kirken. Det anslås, at der var omkring 600 deltagere.


Rustvognen i slotsgården på Frederiksberg Slot med kisten, der blev båret ud fra Slotskirken. Fotos: Sebastian Taheri.

Der var naturligvis de pårørende, venner og kollegaer, og ved den militære begravelse var en række officielle gæster med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i spidsen. Fra forsvaret deltog forsvarschefen, general Knud Bartels, chefen for Danske Division, generalmajor Agner Rokos, chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen, og chefen for Hærens Officersskole, oberst Eigil Schjønning.

Den amerikanske ambassade var repræsenteret af flådeattaché Chris McDonald, Captain (N), og den britiske ambassade af oberstløjtnant Gordon Fotheringham. Fra Storbritannien deltog major Terence Stott, fra 4 Mechanized Brigade UK, der er den enhed, som Den Danske Kampgruppe er underlagt i Helmand-provinsen.


Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech var i spidsen for de officielle gæster. Til venstre for ministeren forsvarschefen, general Knud Bartels.

- Jonas ønskede en militær begravelse her fra slotskirken, sagde sognepræst Annette Sørensen i sin begravelsesprædiken, og han havde også ønsker til selve det, der skal foregå. Og som I allerede ved, havde han musikønsker, og jeg vil gerne læse ordene op igen: ”Dette er to sange, som fik mig til at slappe af og tænke over livet. Gør det samme og elsk hinanden. Hold sammen og giv aldrig op.”
- Det er ord til Jer, der var tæt på Jonas. Det er udtryk for Jonas’ tanker og omsorg for Jer, men der er også et budskab, vi alle kan tage med os hjem fra kirken. Tænk over livet, elsk hinanden, hold sammen og giv aldrig op.

- Men Jonas brugte også sine evner og sit væsen sammen med soldaterne. Ikke uden grund at de kaldte ham ”far”. Jonas havde lederansvar, men han evnede også at give sig selv. Han rummede sine folk, tog hånd om dem og var så inderligt stolt af dem. Udsendte soldater har noget sammen, som vi andre reelt set nok kun kan lægge øre til uden helt at forstå dybden af det kammeratskab og fællesskab, der kan opstå, og som holder sammen på meget, men de ord, Jonas’ major har sendt hjem, taler deres eget sprog, som helt klart lader os vide, at her var en mand af en fin støbning. Jonas var en god rollemodel og må også fremover være til inspiration for andre.

- Jonas var også bevidst om, at vi hver for sig kan og skal gøre en forskel i stort og småt, i det nære og i et bredere perspektiv. Han gjorde en kæmpe-forskel for Jer, men han ville også gerne være med på det arbejde, der for ham betød, at verden måske kunne blive et bedre sted at være. Og med det potentiale, Jonas havde, var der flere mulige veje at gå. Han var ambitiøs og engageret og ville gerne gøre en forskel.


På kirkegården blev medaljerne og sablen fjernet fra kisten, og Dannebrog blev taget af og foldet sammen af æresvagten, inden kisten blev ført det sidste stykke frem til begravelsesstedet.

Den kirkelige handling blev varetaget af feltpræst Helle Møller Jensen. Der blev sunget ”I østen stiger solen op” og spillet musik ”Spiritual”.
Derefter talte sognepræst Annette Sørensen, og hun blev efterfulgt af Jonas Pløgers kæreste, Marie, der holdt en gribende tale, der blev efterfulgt af ”I don’t wanna miss a Thing”, som var deres fælles musikstykke.

Efter trosbekendelsen og salmen ”Du, som har tændt millioner af stjerner” talte to af Jonas Pløgers venner, Morten Møller og Toke O. Jensen. Derefter lød musikstykket ”Our Spanish Lovesong”, påskeevangeliet og salmen ”Altid frejdig når du går”.

Kisten blev båret ud af de pårørende og en soldaterkammerat, og fra slotsgården på Frederiksberg Slot blev kisten i en rustvogn ført frem til Solbjerg Kirkegård efterfulgt af de nærmeste pårørende, mens resten af deltagerne fulgte med til fods.

På kirkegården blev kisten ført frem til gravstedet, dekorationer og sabel blev taget af kisten og Dannebrog blev foldet sammen af æresvagten.


Den kirkelige handling blev varetaget af feltpræst Helle Møller Jensen. Til højre for hende ses forsvarschefen, general Knud Bartels, chefen for Danske Division, generalmajor Agner Rokos, og chefen for Gardehusarregimentet Tommy Paulsen.

Efter jordpåkastelsen var der bøn og velsignelse, og en trompetist fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps blæste ”Last Post”.

Der blev bagefter holdt mindesammenkomst i restaurant Josty i Pile Allé.

Læs sognepræst Annette Sørensens tale her.

Kilde: Hærens Operative Kommando.