IVER HUITFELDT udsat for enorme kræfter

Det var voldsomme kræfter, der blev sluppet løs ved choktesten af fregatten IVER HUITFELDT. Sprængningerne skabte trykbølger, som de færreste skibe kan klare uskadte, men en fregat er lavet af et særligt stof.
5. oktober, 2011 - Kl. 15.30
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Iver Huitfeldt udsat for enorme kræfter
Det var voldsomme kræfter, der blev sluppet løs ved choktesten af fregatten IVER HUITFELDT. Sprængningerne skabte trykbølger, som de færreste skibe kan klare uskadte, men en fregat er lavet af et særligt stof. Intet var overladt til tilfældighederne under choktesten af IVER HUITFELDT, hvor skibet igen og igen blev udsat for en række eksplosioner. Testen skal afsløre, om fregatten kan leve op til NATO’s standarder (STANAG 4137), og her er det ikke nok at se på de synlige skader lige efter en eksplosion. Trykbølgernes virkning på skibet skal måles, og det sker med avanceret teknologi:

- For at måle, hvad der sker med skibet under sprængningerne, har vi monteret 34 accelerometere rundt omkring på skibet. De måler vibrationerne i skibet. I gamle dage gik der meget lang tid med at trække ledninger rundt på skibene, hvis vi skulle montere de mange accelerometere, men på IVER HUITFELDT har vi brugt det fiberoptiske net, der er her i forvejen, siger seniorforsker Bjarne Damsgaard fra afdelingen Værnsfælles Teknik og Innovation i Forsvarets Materieltjeneste.

Et tryk som på 400 meters dybde
Bjarne Damsgaard forklarer videre, at én af choktestens undervandseksplosioner udløste et tryk, som svarer til det, man finder 400 meter under vandoverfladen. Så stort et tryk kan selv ikke alle ubåde klare:

- Intet andet skib i Danmark er blevet udsat for så stort et tryk under en choktest i de sidste 30 år, pointerer Bjarne Damsgaard, som under sprængningerne sad foran den bærbare computer, som viste, hvad accelerometerne gav af udslag.
Sprængningernes effekt skal analyseres nøjere ud fra de indsamlede data, men skibet skal kunne klare så voldsomme påvirkninger. Alle vitale dele på skibet er monteret på specielle affjedringer, som sikrer mod chok.

 

Det må ikke blive alt for dyrt
Der er dog også materiel på IVER HUITFELDT, som ikke lige er sikret mod chok, og det er ting som ganske almindelige fjernsyn, printere, proviant m.m. De ting fjernede besætningen før testen, men alle andre komponenter blev siddende på skibet og skulle virke før og efter sprængningen.
Systemer til for eksempel fremdrivning og manøvrering, nødstrømsforsyning, radioer, navigation, GPS, køling og ventilation samt alle selvforsvarssystemer blev således kontrolleret i minutterne efter hver sprængning, der virkelig udfordrede choksikringen på skibet:

- Efter hver sprængning kunne man mærke skibets egensvingning i hele 10 til 15 sekunder. Så trykket, skibet blev udsat for, var bestemt stort, påpeger seniorforsker Bjarne Damsgaard, der var med til at chokteste fregatten IVER HUITFELDT.

Se indslag på forsvarskanalen.