Militær begravelse
Nørremarkskirken i Vejle var fyldt til sidste plads. Fotos: Peter Staggemeier, Flyvevåbnets Fototjeneste.
Den militære begravelse af konstabel Samuel Enig blev indledt på en lidt utraditionel måde. Da alle var på plads i Nørremarkskirken klokken 11 blev der spillet to musikstykker. Først Serj Tankian med ”Elect the Dead”, der blev efterfulgt af System of a Down med ”Soil”.
Derefter var der stilhed, inden klokkeringningen startede.
Kisten bæres ud af kirken af Samuel Enigs kammerater fra Afghanistan. På kisten ses de tre medaljer: NATO’s missionsmedalje for Afghanistan, Forsvarets medalje for international tjeneste og Forsvarets medalje for Faldne i tjeneste.
Den kirkelige handling blev forestået af feltpræst Jes Rønn Hansen, der har været udsendt som feltpræst til Afghanistan med det nuværende Hold 10. I sin tale sagde Jes Rønn Hansen:
- Jeg skal sige noget om Samuel. Det er let. For om Samuel kunne man sige næsten alt. På trods af sin unge alder nåede han rigtig meget. Han havde gang i masser af projekter og havde masser af planer.
- Han kunne gå efter masser af mål. Han kunne dele sine tanker og overvejelser med masser af mennesker, på nettet, på blogs og blandt venner. Han kunne blive statsminister eller livgarder eller filmskaber.
- Samuel var levende. Samuel insisterede stædigt på at sætte sig spor. Om ikke andet så i form af vasketøj eller rodedynger eller 200 skriftlige anmærkninger fra forstanderen på efterskoletiden om, at ”nu måtte han også se at få ryddet op på sit værelse”.
- ”Fremad” Samuel. Gennem gymnasietid, studentereksamen, som postbud, som værnepligtig, som soldat i Afghanistan med Charlie-kompagniet, under livgardens slagord: ”Primus inter Pares”, der kan betyde ”den første af ligemænd”, men også frit kan oversættes med ordene: ”Den der går forrest for mennesker”.
- Det gør vore modige soldater i Afghanistan nu. Går forrest for mennesker. Går fremad for freden. Og det gjorde Samuel. Gik fremad.
Præstens tale blev efterfulgt af ”Hallelujah” sunget solo af Cecilie Thiim.
Fra venstre forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, forsvarschefen, general Knud Bartels, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, chefen for Livgardens II Bataljon, oberstløjtnant Jan Hansen, chefen for Livgardens I Bataljon, oberstløjtnant Anders Mærkedahl Pedersen, den amerikanske forsvarsattaché Chris McDonald, den britiske forsvarsattaché Martin Smith og major Tom Eastman fra 16 Air Assault Brigade (UK).
Kirken var fyldt til sidste plads. Til stede var de pårørende, kammerater og kolleger. De officielle gæster var forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, forsvarschefen, general Knud Bartels, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst, kammerherre Lasse Harkjær og formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther.
Fra den amerikanske ambassade deltog forsvars- og flådeattaché Chris McDonald, Captain (N), fra den britiske ambassade forsvarsattaché Martin Smith, Commander, og fra
United Kingdom major Tom Eastman, 16 Air Assault Brigade (UK).
Salmerne var “Til himlene rækker din miskundhed Gud” af B.S. Ingemann, “Min Jesus, lad mit hjerte få” af N.F.S. Grundtvig og ”Nu går solen sin vej” af Erik Sommer. Før den sidste salme blev der på CD spillet ”Hanging by a Moment” med Lifehouse, som Samuel Enig i sin sidste vilje havde dedikeret til sin hustru, og derefter talte Samuel Enigs bror, oversergent Troels Enig fra Den Kongelige Livgarde og tjenstgørende ved Hærens Sergentskole i Sønderborg.
Kisten blev båret ud til rustvognen, der kørte til Nordre Kirkegård, med følget gående bagefter.
Den Kongelige Livgardes fane sænkes ved graven, og der gøres honnør.
På kirkegården blev kisten båret til graven og sænket ned i jorden, og efter lovprisning, jordpåkastelse, bøn og den apostolske velsignelse sang deltagerne ”Nu er jord og himmel stille” af Marinus Børup på Bellmanns melodi ”Fjäril vingad syns på Haga” akkompagneret af trompet.
En trompetist fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller ”Danmarks Sidste Honnør”, der har afløst den britiske ”Last Post”.
Som afslutning på højtideligheden spillede en trompetist fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ”Danmarks Sidste Honnør”.
Efter højtideligheden var der mindesammenkomst i ”Skyttehuset”.
Læs feltpræst Jes Rønn Hansens tale her