Ammunitionsrydder på specialkursus
En dansk ammunitionsrydder skal uddannes til højtrusselsoperatør på et kursus i England. Kun 10 procent kommer igennem nåleøjet og består kurset.
28. august, 2012 - Kl. 13.04
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Henriette Bech, Forsvarets Hovedredaktion.
En øvelse i Danmark skal være forberedelse til kurset i England, hvor operatøren lærer at arbejde på højtrusselsniveau.
Et parcelhus skal forestille at være en bank, hvor der er begået et røveri, og tyvene har placeret en række bomber som afledningsmanøvre. Operatøren skal danne sig et overblik imens den engelske major og advanced search supervisor Phil Moore følger med.
- De operationer vi har været involverede i gennem de sidste 30-40 år har vist, at det er nødvendigt at træne avancerede operatører, som kan håndtere mere komplekse IED (vejsidebomber) og scenarier, siger Phil Moore.
Når robotten har gjort sit arbejde, og alle forholdsregler er taget, bliver operatøren sendt ind for manuelt at sikre, at der ikke er skjult andre sprængstoffer. Det er specielt i den situation, at operatøren bliver sat på en prøve. Uddannelsen som højtrusselsoperatør anses for at være ekstremt psykisk krævende.
- Vi er pressede på fx tid og lokation, hvor mange mennesker kan være i fare. Man står med et stort ansvar. Så er der parametre udefra. Måske står der nogen og kigger på dig eller nogen kan finde på at skyde på dig. Derudover er der vægten og varmen fra bombedragten, som vejer 45 kilo og bliver 45 grader varm inden i. Alle de ydre faktorer påvirker rigtig meget, når man er indsat. Man kan være usikker på, om man nu også har styr på det, og det prøver vi at lære de elever her - at komme foran mentalt i forhold til terroristen, fortæller "Klaus", højtrusselsoperatør.
Operatøren arbejder på at neutralisere de tidsindstillede bomber, og major Phil Moore vurderer om der begås fejl, og han tilføjer:
- På det 5-6 ugers kursus i England er det kun 10 procent, der består den første udfordring. Der er mange ting der kan gå galt. Skolen er nødt til at kunne stole på, at eleven kan gøre det igen og igen. Det er et katten efter musen spil. Vi er katten og terroristen er musen. Vi lærer at håndtere de enheder (typer af bomber) de anvender, og de prøver så at omgå, det vi har opnået, gennem vores erfaring, ved at komme med nye enheder.Så det er en udvikling der hele tiden er i gang.
Se HOK's videoindslag her
Af Henriette Bech, Forsvarets Hovedredaktion.
En øvelse i Danmark skal være forberedelse til kurset i England, hvor operatøren lærer at arbejde på højtrusselsniveau.
Et parcelhus skal forestille at være en bank, hvor der er begået et røveri, og tyvene har placeret en række bomber som afledningsmanøvre. Operatøren skal danne sig et overblik imens den engelske major og advanced search supervisor Phil Moore følger med.
- De operationer vi har været involverede i gennem de sidste 30-40 år har vist, at det er nødvendigt at træne avancerede operatører, som kan håndtere mere komplekse IED (vejsidebomber) og scenarier, siger Phil Moore.
Når robotten har gjort sit arbejde, og alle forholdsregler er taget, bliver operatøren sendt ind for manuelt at sikre, at der ikke er skjult andre sprængstoffer. Det er specielt i den situation, at operatøren bliver sat på en prøve. Uddannelsen som højtrusselsoperatør anses for at være ekstremt psykisk krævende.
- Vi er pressede på fx tid og lokation, hvor mange mennesker kan være i fare. Man står med et stort ansvar. Så er der parametre udefra. Måske står der nogen og kigger på dig eller nogen kan finde på at skyde på dig. Derudover er der vægten og varmen fra bombedragten, som vejer 45 kilo og bliver 45 grader varm inden i. Alle de ydre faktorer påvirker rigtig meget, når man er indsat. Man kan være usikker på, om man nu også har styr på det, og det prøver vi at lære de elever her - at komme foran mentalt i forhold til terroristen, fortæller "Klaus", højtrusselsoperatør.
Operatøren arbejder på at neutralisere de tidsindstillede bomber, og major Phil Moore vurderer om der begås fejl, og han tilføjer:
- På det 5-6 ugers kursus i England er det kun 10 procent, der består den første udfordring. Der er mange ting der kan gå galt. Skolen er nødt til at kunne stole på, at eleven kan gøre det igen og igen. Det er et katten efter musen spil. Vi er katten og terroristen er musen. Vi lærer at håndtere de enheder (typer af bomber) de anvender, og de prøver så at omgå, det vi har opnået, gennem vores erfaring, ved at komme med nye enheder.Så det er en udvikling der hele tiden er i gang.
Se HOK's videoindslag her