Af Sune Wadskjær Nielsen Forsvarets Hovedredaktion.

Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld dannede rammen for mindehøjtideligheden for det store slag 23. april 1849, hvor over 30.000 danske og slesvig-holstenske soldater tørnede sammen. Kirken blev efter slaget indrettet som lazerat for de sårede. Datidens lægevidenskab var dog ikke meget bevendt dengang og hele 38 af de sårede - heraf 14 danske - døde, mens de lå på lazerattet.


Oberst Leo Keller Birch Nielsen, der er stabschef for Danske Division, holdt tale i Brødremenighedens Kirke. Slesvigske Musikkorps leverede det musikalske bidrag til kirkebesøget. Bagefter marcherede gæsterne og et æreskommando af værnepligtige fra Telegrafregimentet i Fredericia igennem byen ned til kirkegården, hvor de døde soldater fra lazerattet ligger begravet. Ved gravene blev der lagt kranse. Koldings Officersforening, Kolding Kommune samt greveparret Ingolf og Sussie deltog også i mindehøjtideligheden.


Kirkegården i Christiansfeld


Slaget ved Kolding var en lidt rodet affærre, hvor ingen af parterne for alvor fik overtaget. Det var danskerne, der nord for Kolding angreb slesvig-holstenerne, men egentligt burde den danske overgeneral Bülow måske have aflyst slaget. Han havde natten forinden fået at vide, at den slesvig-holstenske styrke i byen var meget større end forventet faktisk næsten jævnbyrdig med den danske. Han besluttede alligevel at gennemføre slaget, hvor det først lykkedes danskerne at befri store dele af Kolding By, men de kunne ikke fastholde de erobrede kvarterer og måtte trække sig tilbage igen uden dog at være afgørende slået.