[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Henriette Bech, Kommunikationsafdelingen

Det handler om at overleve i nogle af verdens koldeste og goldeste egne samtidig med, at man løser skarpe militære opgaver.

Fødderne i støvlerne er stivfrosne. Sokkerne i støvlerne er våde af sved og sne, men frømændene har kun plads til tre par sokker til 10 dage, så de lærer at tørre sokker ved at lægge dem ind på den bare hud. Evnen til at operere i arktisk klima kræver viden om, hvordan man overlever med minimum af udstyr i temperaturer helt ned til minus 50 grader, og hvor vinden over trægrænsen kan være meget hård. Norge har alle eksperterne på det arktiske område. De har lavineeksperter, skiinstruktører, iseksperter med mere. Det er ekspertviden, som Danmark tidligere måtte købe sig til. Samarbejdet er guld værd, for alle parter fortæller seniorsergent og instruktør Kim Jensen fra Frømandskorpset



-    Det er utrolig vigtigt for os at tilegne os nordmændenes viden om at operere i Arktis. Til gengæld får nordmændene muligheden for at samarbejde med andre og dermed få nye input. Selvom vi ikke er så skarpe på ski som de er, så er der andre ting, som de lærer af os. Blandt andet udholdenhed som disciplin. Nordmændene lever på at være teknisk dygtige, men de danske frømænd skal både kunne tilegne sig teoretisk og teknisk viden og samtidig være ekstremt udholdende i alle miljøer. Det formes blandt andet på elevskolen. Nordmændene siger selv, at det samarbejde har en utrolig positiv indflydelse på dem.

Uddannelsen for de 6 frømænd starter med instruktion og øvelser i forskellige færdigheder. En grundlæggende færdighed som at kunne stå på ski er nødvendig. Man løber Telemarkstil fordi, det er den stil, der er bedst egnet, når man både skal løbe langrend og alpint med de samme ski. Derudover lærer de, hvornår man anvender snesko i forhold til sneens bæreevne, og hvordan man bevæger sig i forhold til lavinefare. De lærer, hvordan man laver eftersøgning og redning i forbindelse med sneskred, og hvorfor det er en god ide at tjekke isens tykkelse, hvor der kan være tvivl om dens bæreevne. Der undervises også i, hvordan man traverserer op og ned i bjergene med stor rygsæk og pulk. Det er vigtigt at vide, hvordan man beskytter sig selv mod kulde, og hvordan man bedst laver shelter enten i form af en snehule eller på jorden med et bål.



-    Hvis man skal overleve på landjorden med et bål, er det ikke ligegyldigt hvordan bålet placeres. Man placerer bålet op ad en ’væg’ i form af en klippe eller tæt bevoksning. Over for bålet kan man lave en snevold, som gør, at vinden ændrer retning opad. Hvis man har muligheden, kan man bruge træernes kroner til et interimistisk tag. Varmen fra bålet reflekteres fra bagvæggen over mod snevolden, og ’taget’ er med til at holde på varmen. På den måde kan man nærmest sove i t-shirt, så varmt bliver der, siger Umbra, frømand og kursist.

Hvis man ikke er så heldig at have hverken træer eller klipper, så graver man en snehule. Fordelene ved snehulen er, udover at isolere, at man er ’usynlig’ for termisk søgning. Fjenden vil altså ikke kunne finde nogen varmeudstråling fra kroppen. Men det kræver mindst 30 cm sne for at sneen kan bære loftet i snehulen.



De unge frømænd lærer, hvorfor det er vigtigt at tjekke isens tykkelse. For at de aldrig skal glemme vigtigheden af dette, gennemfører de en øvelse, hvor de placeres med fuld udrustning i det iskolde vand. Da det er en øvelse er sikkerheden i top. Frømanden skal ved egen hjælp komme op af hullet med ski, skistave, våben og rygsæk.



-    Man ligger i det iskolde vand og adrenalinen gør, at man kun kan fokusere på det, man har gang i. Jeg havde på forhånd lavet en plan i mit hoved for, hvordan jeg skulle håndtere det, selvom vi ikke vidste præcis, hvad der skulle ske. Da jeg lå i vandet, tog jeg først mit våben af, som hang på maven, og jeg lagde det op på isen. Derefter tog jeg rygsækken af for at minimere vægten. Til sidst tog jeg skistavene og hakkede dem ned i isen foran mig, og så trak jeg mig selv op med skiene endnu på fødderne. Da øvelsen var slut, blev vi sendt af sted på ski med det våde tøj og udrustning på i 5 km, indtil det hele var tørt. Det handler om at undgå frostskader, så det er bare om at arbejde hårdt, til man får varmen. Det handler også om at kende sig selv og sin egen reaktion i ekstreme situationer. Det er en utrolig lærerig uddannelse, fortæller Umbra.



Fakta
Merudgiften for Norge ved dansk deltagelse er begrænset, idet de i forvejen skulle anvende alle specialer og udstyr til deres egen uddannelse. Danmark sparer på denne måde, ved sammenlægningen af uddannelsen med Norge, omkring 250.000 kroner ved ikke selv at skulle medbringe alt udstyr som ski, pulke og telte samt købe ekspertviden med mere. De norske specialsoldater sparer på deres ressourcer når de modtager kampsvømmeruddannelse, specialistuddannelse og samtræning i Danmark.