Mobilt laboratorium i brug på Grønnedal

[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Carsten Randers, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Miljøtekniker Jakob Falk Sørensen fra Cowi kigger på kortet over Grønnedal, får øje på dækslet til endnu en vandboring og styrer hen til den og løfter dækslet. Han konstaterer, at det er boring 68.

- Det er til tider et detektivarbejde at finde boringerne, siger Jakob Falk Sørensen, før han hejser et langt tyndt apparat ned i boringen.

- Der sidder en føler heri, og den registrerer, om der er vand eller olie nede i boringen. Den giver en konstant lyd, hvis det er olie, og den bipper, hvis det er vand.

Apparatet bipper, så det er vand. Han måler, at vandspejlet er 6 meter og 1 centimeter under terræn, og bunden af boringen er på 6 meter og 80 centimeters dybde, så der er ca. 80 centimeter vand at udtage prøven fra.

Analyser i felten
Jakob Falk Sørensen er en af de fem medarbejdere fra de rådgivende ingeniørfirmaer Cowi og Niras, som på en uges tid skal udtage og analysere vandprøver fra 85 af de 182 vandboringer, som Forsvaret har lavet på Grønnedal, det tidligere hovedsæde for Grønlands Kommando.

Det er Birgitte Weber Blicher, der hos Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste er projektleder for afviklingen af Grønnedal, som har bestilt vandprøverne med henblik på at få et overblik over det nuværende forureningsniveau på Grønnedal.


Et 12-volts batteri er klar til at trække vandet op fra boringen.

- Vandprøverne skal med hjem til Danmark og analyseres for de miljøfremmede stoffer, som vi har konstateret er et problem for området. Det er specielt olie, der har været et problem, da der er et vist tab af indholdet af stoffer i prøverne ved transport til Danmark. Derfor har vi for første gang oprettet et laboratorium her, så vi også kan måle direkte i felten. Det kan vi bruge til at sammenligne med resultaterne i Danmark, og så kan vi måske fremadrettet spare at få transporteret 500 kilo vandprøver til Danmark. Det koster meget, og logistikmæssigt er prøverne svære at få ud fra området, forklarer Birgitte Weber Blicher.

Klar til analyse
I den tidligere tandlægeklinik i Grønnedal er den kittelklædte miljøtekniker Michael Bach Andersen fra Niras ved at opstille et mobilt laboratorium til at analysere både vand- og jordprøver – i fagsprog hedder maskinen en gaschromatograph.

- Jeg analyserer de vandprøver, der bliver taget i felten. Analysen bliver foretaget efter de metoder, som bliver brugt på akkrediterede analyselaboratorier i Danmark, forklarer Michael Bach Andersen.

Jakob Falk Sørensen er nået ud til det tidligere tankområde, hvor han skal til at tage nogle vandprøver. Han sænker en lille batteridrevet pumpe ned i boringen, og kort efter fosser vandet ud i en tynd stråle fra slangen oppe på jorden.

- Vi pumper først i ca. 15 minutter for at være sikre på at få friskt vand til vore vandprøver. Her i tankområdet skal vi udtage 11 vandprøve. Ved tidligere vandprøver har man kunnet konstatere, at der lå oliefilm ovenpå grundvandet, og vi skal så verificere, hvordan det er nu, fortæller Jakob Falk Sørensen.

Han sætter mærkater med boringsnummeret på to grønne flasker, og så stikker han slangen ned i dem og fylder flaskerne op med en halv liter vand.

Stor forskel på prøverne
Vandprøverne bliver fragtet op til Michael Bach Andersen på det mobile laboratorium. Han starter med at tilsætte ekstrationsvæske til at skille de kemiske stoffer fra hinanden under analysen og en såkaldt intern standard, som altid vil vise, om apparatet måler korrekt.

Herefter sætter han flaskerne i et apparat, der ryster flaskerne i nogle minutter, så de kemiske stoffer i vandet bliver optaget i ekstrationsvæsken. Dernæst tager han med en sprøjte selve prøven ud af flasken og kommer det i en lille gennemsigtig prøveflaske og forsegler den.

- Jeg laver to, og den ene ligger jeg i køleskabet. Så har jeg altid en reserve, hvis der sker noget med den, som jeg er ved at køre, forklarer Michael Bach Andersen.

Derefter skal selve prøven køres i den avancerede gaschromatograph. Robotagtigt desinficerer maskinen automatisk nålen, tager prøven fra den lille flaske og sprøjter den ind i maskinen, hvor der den næste halve times tid bliver brændt kulbrinter af ved temperaturer på helt op til 350 grader. De første resultater er allerede ved at vise sig på computerskærmen ved siden af. Det er dog for tidligt at fortælle noget præcist, så Michael Bach Andersen viser nogle resultater fra tidligere vandprøver.

- Her har jeg fået prøver ind fra boring 109, som ligger ved en olietank. Der kan man helt klart se nogle fraktioner, som tyder meget på dieselolie. Og her ser vi prøven fra boring 113, som der er meget få fraktioner i, og den prøve her er fuldstændig clean. Toppene på diagrammet er de interne standarder, som jeg har puttet i.

Oliespild skal afdækkes
Vandprøverne er imidlertid ikke den eneste forureningsundersøgelse, som skal foretages på denne tur, forklarer Birgitte Weber Blicher.

- Vi skal have afdækket noget oliespild, fra efter vi målte her i 2009-2010. Området skal også screenes noget mere for den terrænnære forurening. Der må i overfladerne ikke være for høje koncentrationer af olie i jorden, som skal oprenses. Så har vi nogle områder, hvor vi har kraftige forureninger af olie i terrænet, og de områder skal vi have undersøgt nærmere med henblik på at få dem ryddet op. Vi laver det forberedende arbejde nu, og så kommer vi tilbage i august med en borerig og laver undersøgelser, fortæller Birgitte Weber Blicher.

Derforuden skal Forsvaret have lavet undersøgelser ved Syddumpen, som både kommunen og måske også Forsvaret har haft en aktie i. I første omgang skal der laves en undersøgelse af området for at finde ud af, om der er en forurening derfra.

Alt i alt foretager Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste et enormt forberedende undersøgelsesarbejde med henblik på at kunne lave en forureningsoprydning på Grønnedal i henhold til den aftale, som der skal laves med Grønlands Selvstyre.