Bomberyddere og miljøfolk rydder skydebane

Af Mikkel Mørk, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Lidt nordvest for Flyvestation Aalborg, med udsigt direkte til Limfjorden, ligger Vester Halne Skydeplads. Det er måske mere korrekt at sige ”lå Vester Halne Skydeplads”, for der er ikke meget tilbage, der vidner om, at der engang har været et militært anlæg bag læbæltet. Kun et rundt gult skilt med den karakteristiske knælende soldat fortæller, at marken bag hegnet er militært område.

Men inde på pladsen, der livlig aktivitet; en gummiged fragter køreplader fra forpladsen ud i det mudrede terræn og lastbiler transporterer jordfyldte containere væk fra området.

Aktiviteten koncentrerer sig om en stor bygning med buet tag. Bygningen er mere eller mindre skjult af containere, der skal fungere som sikkerhed, hvis der skulle ske en eksplosion inde i bygningen – så inddæmmer containerne en del af eksplosionen. Bygningen fungerede nemlig under 2. verdenskrig som kuglefang, da tyskerne udvidede Aalborg Lufthavn og havde brug for en testplads for våben. Det vil sige, den var fyldt med sand, der stoppede de projektiler, der blev skudt derind fra tunge maskingeværer og fly – og det er det sand og de projektiler, der nu er ved at blive fjernet.
Efter befrielsen blev skydebaneanlægget overtaget af det danske forsvar og administreret af Skydeskolen for Håndvåben, i dag Skydebaneinspektoratet ved Hærens Kampskole i Oksbøl. Skydebanerne har fra 1946  til 1997, hvor de blev nedlagt, været godkendt til skydning med håndvåben.

Se TV2 Nords indslag om oprydningen på det gamle skydeområde.



Gruset granskes grundigt
Baggrunden for det store opbud af specialister er, at der i FBEs risikovurdering blev antaget, at den anvendte ammunition har været både granater, dvs. eksplosivstofholdig ammunition og projektiler, dvs. ammunition uden indhold af eksplosivstoffer. Desuden har der formentlig været anvendt ammunition med brandsats.

Ved bygningens åbning står en bomberydder og sorterer det sand, jord og grus, der ikke er blevet sorteret fra af maskinen, der ryster og sier materialet således, at emner over 20 millimeter bliver fordelt ud til håndsortering, mens emner derunder ryger direkte op i en container. Selve udgravningen af kuglefanget foretages af specialuddannet personel og panseret gravemaskine fra Ingeniørregimentet i Skive.

Ved transportbåndet står to ammuitionsryddere fra Damasec og gennemgår alle de småsten, der kommer forbi dem. Ind imellem bærer arbejdet frugt, og der dukker gamle rustne projektiler op. Disse bliver samlet i en spand, inden de bliver låst forsvarligt inde i en armeret container, hvorefter de fragtes til sprængning andetsteds.
Det sand, der bliver fragtet direkte op i containerne bliver, inden containerne køres væk, analyseres så det afsløres, hvor forurenet sandet er, og om sandet således kan renses eller skal i deponi. Det er Niras der udtager prøver af sandet, og efter en grundig analyse kan det konkluderes, hvor forurenet er.
Når bygningen er tømt for sand, pilles træloftet ned, inden de 90 cm tykke betonmure kan fjernes.



Mange processer
Det er ikke kun det store kuglefang, der skal gennemgås for miljøskadelige stoffer. Skydebanen bestod af to baner, en på tohundrede meter og en på hundrede meter. Tohundrede meterbanen blev brugt til lette maskingeværer og rifler. Derfor var kuglefanget ikke ligeså omfangsrigt som på hundrede meterbanen, og bestod her af en jordvold med en betonmur bagved. Dette er nu fjernet, og tilbage står nu kun markørgraven, hvorfra skydeskiverne blev ført op og ned.

Da skydebanen ligger så tæt på Limfjorden, er grundvandet trængt op, og markørgraven er fyldt med vand. Jeppe Nielsen, elektriker ved Vadum El og tilsynsførende med pladsen fortæller, det også bliver en større opgave at få den miljøsaneret.

- Først skal vi have sænket grundvandet med nogle pumper, så vi kan komme ned i signalgraven. Dernæst skal væggene sandblæses, og malingen er sandsynligvis fyldt med bly, så det skal samles op og skaffes sikkert af vejen og så kan vi komme i gang med at fjerne betonen.

Når alt dette er overstået, kommer området ikke til at bære præg af, at det engang var et militært område med livlig aktivitet. Stille og roligt kan græsset komme tilbage, og hvem ved, måske får køerne på nabomarken mere plads at boltre sig på.