[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarskommandoen

Der har været heftig aktivitet på Forsvarets Facebookside i weekenden, og nu har Forsvaret rundet de 20.000 venner. Det betyder, at Forsvaret har en stor kontaktflade på danskernes foretrukne sociale medie. På facebooksiden er der en mere uformel tone end på den officielle hjemmeside, og der er hele tiden en dialog i gang med brugerne, som meget flittigt kommenterer og diskuterer sidens indhold.

Du kan like siden her: https://www.facebook.com/ForsvaretDanmark 

Flest unge mænd
De unge mænd dominerer blandt Forsvarets facebookvenner. Der er omkring 6.200 mænd mellem 18 og 24 år blandt de 20.739 personer, som har ”liket” Forsvarets facebookside.  76% af sidens facebookvenner er mænd, mens 24% er kvinder.

Den mest populære post i år var den verdensberømte ”pilotselfie”, som ifølge Facebooks statistikværktøj blev set af næsten 400.000 personer. Det har også bidraget til den store vækst i antallet af facebookvenner i løbet af marts.