[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



Af Forsvarsakademiet

Chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang fik mandag overdraget kommandoen for Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets officersskoler af de tre værns operative kommandochefer. 

Samlingen af Forsvarsakademiet og de tre officersskoler er en direkte konsekvens af det seneste forsvarsforlig og beskeden om, at den kunne finde sted allerede pr. 1. januar kom lige inden juleferien.

- Forsvaret har nu nået endnu en milepæl i forhold til forliget og til de planer, der er lagt for hele skole- og uddannelsesområdet. Med den organisatoriske samling er fundamentet på plads for en endnu bedre sammenhæng mellem håndværket og professionalismen i de tre værn på den ene side og den forskning og udvikling, som skal understøtte den, på den anden side, siger Nils Wang, der sammen med medarbejderne på Forsvarsakademiet og de tre officersskoler går en travl tid i møde.

Læs hele Forsvarsakademiets artikel her

Se også Søværnets Officersskoles artikel her