Danske F-16 følger krigens love
Af Lars Bøgh Vinther, Værnsfælles Forsvarskommando
I mere end et halvt år har danske kampfly været indsat sammen med andre koalitionsstyrker i kampen mod ISIL og støttet irakiske sikkerhedsstyrker og kurdiske peshmergaer. Flyene har i skrivende stund fløjet næsten 300 missioner fra Al Jaberbasen i Kuwait. Der har indtil nu ikke været erkendte tab af civile. Dygtige piloter, gode efterretninger og præcise våben skal have en stor del af æren, en anden del tilfalder Flyvevåbnets eksperter i Qatar.
Når danske fly går i luften, er ekspertholdet med en erfaren oberst og kampfly pilot i spidsen altid på plads.
Alle danske F-16 missioner mod ISIL i Irak bliver godkendt af ”Mission and Target Approval Authority”, eller på flyverjysk, Red Card Holder, i det danske overvågningshold i koalitionens hovedkvarter på en base i Qatar. Frem til januar var manden med det røde kort den erfarne pilot og oberst Anders Rex, med flyvernavnet ERA.
ERA var første chef for F-16 styrken som i hast rykkede til Sicilien og fløj 600 missioner mod Gadaffis styrker i Libyen i 2011. Ved sin side har chefen for MTAA-holdet blandt andet en militærjurist og rådgiver med erfaring fra Libyen-krigen samt en efterretningsofficer. I fællesskab skal de gøre deres til, at alle danske bomber kastes, så der undgås civile følgeskader, og overvåge at krigens love samt både koalitionens og de danske direktiver for missionen overholdes.
- Vores folk er eksperter i både luftkrig og krigens love. Vi sidder altid i operationscentret, når vi har danske fly i kampområdet, fortæller en hjemvendt Anders Rex på sit kontor ved Expeditionary Air Staff i Karup.
- Det kan godt ske at vores fjende ISIL myrder civile og begår krigsforbrydelser, men vi respekterer krigens love og folkeretten. Det er ganske vist umuligt at udstede en garanti mod at en dansk bombe skader civile eller civil ejendom, men indtil nu har vi undgået at skade civile.
Den 12.maj 2015 havde de syv udstationerede danske fly fløjet i alt 328 missioner og anvendt 271 bomber uden, at der er erkendt skader på civile. Når antallet af missioner og bomber ikke er ens skyldes det, at flyene enten har været på overvågningsopgaver eller har undladt at bruge våben. Men når man taler om følgeskader, så handler det ikke kun om civile døde og sårede, men også om skader på bygninger, infrastruktur og andet, der kan tænkes at påvirke civilbefolkningens sundhed eller levevilkår væsentligt i en negativ retning.
Krigens love tillader ganske vist, at man i en militær operation kan udføre angreb med risiko for civile følgeskader, hvis man for eksempel derved efterfølgende kan redde et stort antal liv. Det er den såkaldte proportionalitets betragtning.
-Og indtil videre har problematikken heldigvis været ret teoretisk under denne mission når det gælder civile menneskeliv. Der har ikke været situationer, hvor vi har skullet træffe det svære valg at dræbe civile for at redde andre. Til gengæld er der ofte taget stilling til mulige følgeskader på civile ejendomme, fortæller Anders Rex. Og vi forholder os også til, om målet er væsentligt nok til at smide en kostbar bombe.
Ekspertholdet på basen i Qatar er til stor hjælp for de danske piloter, der i selve kampsituationen har kort tid til at træffe vigtige beslutninger.
-De dygtige og højtuddannede danske piloter og deres anvendelse af præcisionsvåben har en stor del af æren for at vi til nu har undgået civile følgeskader. De skal tænke på eget forsvar, orientere sig og reagere lynhurtigt, så deres opgave kræver stor koncentration. Ekspertholdet i Qatar supplerer indsatsen fint, så vi kan forvolde fjenden så meget skade som muligt uden civile skader, slutter Anders Rex.