Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
General Bartels på pension
Formanden for NATOs Millitærkomite, general Knud Bartels, forlader NATO og går på pension efter 43 års aktiv tjeneste på alle niveauer i Forsvaret - fra menig soldat til firestjernet general.
14. juli, 2015 - Kl. 14.00
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
General Knud Bartels som formand for NATOs Millitærkommite. Foto: Forsvaret
Af Lars Bøgh Vinther, Kommunikationssektionen
Officielt er Knud Bartels stadig ansat i det danske forsvar frem til 15. juli, men overdragelsen af det højeste militære embede i alliancen har allerede fundet sted. Dermed overtager general Petr Pavel et NATO, som er i færd med at gennemføre den største ændring siden den kolde krig. Ligesom Knud Bartels er tidligere forsvarschef i Danmark, har Petr Pavel en fortid som Tjekkiets forsvarschef.
Knud Bartels overrækker formandskabet til sin afløser, Petr Pavel. Foto: Forsvaret
Da Knud Bartels startede på posten den 2. januar 2012 hed NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.
- Anders Fogh Rasmussen havde blandt andet fået til opgave at reformere organisationen - at slanke NATO, fortæller kommandør Dan B. Termansen, som de seneste år har været Knud Bartels nærmeste rådgiver i Bruxelles. - Bartels første opgave var derfor at implementere ændringerne i NATOs kommandostruktur, der var vedtaget ved det forudgående topmøde - og ikke mindst få skabt konsensus bag bemanding og nationalitet af de ledende poster i kommandostrukturen, fortsætter Dan B. Termansen.
NATO stod desuden overfor at nedlægge ISAF og trække kampstyrkerne ud af Afghanistan, at etablere en ny organisation i det krigshærgede land, og - lige så vigtigt for Alliancen - at forsøge at vedligeholde de evner som var opbygget gennem nationernes tætte samarbejde i en række langvarige skarpe missioner. Et af midlerne bliver afholdelse af store og synlige værnsfælles øvelser, hvoraf den første og største i mange år er øvelse Trident Juncture, som afvikles i Italien, Spanien og Portugal til september i år.
Oveni reformanstrengelserne og implementering af den nye Resolute Support Mission i Afghanistan kom konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim. Samtidig udviklede situationen i Syrien og Irak sig med blandt andet ISILs fremmarch – sammen med ustabilitet i det nordlige Afrika. Pludselig stod NATO overfor at skulle redefinere truslerne mod Alliancen. Rusland, som indtil for to år siden blev opfattet som en partner med fælles øvelser og deltagelse i topmøder, skabte nu utryghed på grund af deres ageren i Østukraine og deres oprustning langs de baltiske lande, Kaliningrad og på Krim. Dette var især tilfældet i de nationer, der pludselig så sig selv som frontlinjestater i forhold til Rusland. General Bartels ledede i den forbindelse en række militærstrategiske diskussioner blandt alliancens forsvarschefer i Militærkomiteen, hvor man skulle definere et strategisk svar på de nye udfordringer. Det afstedkom defineringen af den såkaldte ”Arc of Instabillity” der kunne tegnes fra det nordligste Norge, ned over Syrien og Irak og videre mod vest langs Nordafrika, som medførte de største forandringer i NATO siden den kolde krig og oprettelse af blandet andet en hurtig udrykningsstyrke; Very High Readiness Joint Task Force (VJTF).
Samtidig indledte NATO-landene en række øvelser i de østlige medlemslande for at vise, at NATO har både vilje og evne til at forsvare alliancens medlemmer og dermed udfylde den berømte musketered.
På de to topmøder i Chicago og i Wales, som general Bartels nåede at deltage i, diskuterede landende byrdefordeling. Konkret vedtog stats- og regeringslederne, inklusive vores egen daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, på topmødet i Wales i 2014 en hensigtserklæring om, at der var behov for en bedre byrdefordeling. Landene skal stræbe efter at standse faldet i forsvarsbudgetterne, og arbejde hen imod målsætningen om at anvende 2 % af bruttonationalproduktet til forsvaret i takt med udviklingen i landendes økonomi og under hensyntagen til eksisterende forpligtigelser. På sin afskedsrunde i begyndelsen af juni i Danmark kunne Knud Bartels således minde sine landsmænd om målsætningerne.
Foto: Forsvaret
Med general Bartels’ fratrædelse fra posten som formand for Militærkomiteen siger Danmark også farvel til en epoke i NATO med markant dansk synlighed.
Forsvaret sagde i starten af juni farvel til Knud Bartels på traditionel vis. På Kastellet holdt Den Kongelige Livgarde en æresparade for den afgående general, der sammen med familien ærede de faldne for Danmark ved mindesmærket.
Foto: Forsvaret
Født og opvokset i en diplomatfamilie taler han både fransk og engelsk. Det bliver der fortsat brug for i pensionisttilværelsen, som general Bartels vil tilbringe i Belgien sammen med sin kone, hvor han vil fordybe sig i sin bogsamling. Nu og da vil Forsvarsakademiet fortsat kunne trække på generalens solide erfaring som adjungeret professor, hvor han vil fokusere på militærstrategi, militærhistorie og ikke mindst de afgørende ”militærpolitiske relationer”.
General Knud Bartels som formand for NATOs Millitærkommite. Foto: Forsvaret
Af Lars Bøgh Vinther, Kommunikationssektionen
Officielt er Knud Bartels stadig ansat i det danske forsvar frem til 15. juli, men overdragelsen af det højeste militære embede i alliancen har allerede fundet sted. Dermed overtager general Petr Pavel et NATO, som er i færd med at gennemføre den største ændring siden den kolde krig. Ligesom Knud Bartels er tidligere forsvarschef i Danmark, har Petr Pavel en fortid som Tjekkiets forsvarschef.
Knud Bartels overrækker formandskabet til sin afløser, Petr Pavel. Foto: Forsvaret
Da Knud Bartels startede på posten den 2. januar 2012 hed NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.
- Anders Fogh Rasmussen havde blandt andet fået til opgave at reformere organisationen - at slanke NATO, fortæller kommandør Dan B. Termansen, som de seneste år har været Knud Bartels nærmeste rådgiver i Bruxelles. - Bartels første opgave var derfor at implementere ændringerne i NATOs kommandostruktur, der var vedtaget ved det forudgående topmøde - og ikke mindst få skabt konsensus bag bemanding og nationalitet af de ledende poster i kommandostrukturen, fortsætter Dan B. Termansen.
NATO stod desuden overfor at nedlægge ISAF og trække kampstyrkerne ud af Afghanistan, at etablere en ny organisation i det krigshærgede land, og - lige så vigtigt for Alliancen - at forsøge at vedligeholde de evner som var opbygget gennem nationernes tætte samarbejde i en række langvarige skarpe missioner. Et af midlerne bliver afholdelse af store og synlige værnsfælles øvelser, hvoraf den første og største i mange år er øvelse Trident Juncture, som afvikles i Italien, Spanien og Portugal til september i år.
Oveni reformanstrengelserne og implementering af den nye Resolute Support Mission i Afghanistan kom konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim. Samtidig udviklede situationen i Syrien og Irak sig med blandt andet ISILs fremmarch – sammen med ustabilitet i det nordlige Afrika. Pludselig stod NATO overfor at skulle redefinere truslerne mod Alliancen. Rusland, som indtil for to år siden blev opfattet som en partner med fælles øvelser og deltagelse i topmøder, skabte nu utryghed på grund af deres ageren i Østukraine og deres oprustning langs de baltiske lande, Kaliningrad og på Krim. Dette var især tilfældet i de nationer, der pludselig så sig selv som frontlinjestater i forhold til Rusland. General Bartels ledede i den forbindelse en række militærstrategiske diskussioner blandt alliancens forsvarschefer i Militærkomiteen, hvor man skulle definere et strategisk svar på de nye udfordringer. Det afstedkom defineringen af den såkaldte ”Arc of Instabillity” der kunne tegnes fra det nordligste Norge, ned over Syrien og Irak og videre mod vest langs Nordafrika, som medførte de største forandringer i NATO siden den kolde krig og oprettelse af blandet andet en hurtig udrykningsstyrke; Very High Readiness Joint Task Force (VJTF).
Samtidig indledte NATO-landene en række øvelser i de østlige medlemslande for at vise, at NATO har både vilje og evne til at forsvare alliancens medlemmer og dermed udfylde den berømte musketered.
På de to topmøder i Chicago og i Wales, som general Bartels nåede at deltage i, diskuterede landende byrdefordeling. Konkret vedtog stats- og regeringslederne, inklusive vores egen daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, på topmødet i Wales i 2014 en hensigtserklæring om, at der var behov for en bedre byrdefordeling. Landene skal stræbe efter at standse faldet i forsvarsbudgetterne, og arbejde hen imod målsætningen om at anvende 2 % af bruttonationalproduktet til forsvaret i takt med udviklingen i landendes økonomi og under hensyntagen til eksisterende forpligtigelser. På sin afskedsrunde i begyndelsen af juni i Danmark kunne Knud Bartels således minde sine landsmænd om målsætningerne.
Foto: Forsvaret
Med general Bartels’ fratrædelse fra posten som formand for Militærkomiteen siger Danmark også farvel til en epoke i NATO med markant dansk synlighed.
Forsvaret sagde i starten af juni farvel til Knud Bartels på traditionel vis. På Kastellet holdt Den Kongelige Livgarde en æresparade for den afgående general, der sammen med familien ærede de faldne for Danmark ved mindesmærket.
Foto: Forsvaret
Født og opvokset i en diplomatfamilie taler han både fransk og engelsk. Det bliver der fortsat brug for i pensionisttilværelsen, som general Bartels vil tilbringe i Belgien sammen med sin kone, hvor han vil fordybe sig i sin bogsamling. Nu og da vil Forsvarsakademiet fortsat kunne trække på generalens solide erfaring som adjungeret professor, hvor han vil fokusere på militærstrategi, militærhistorie og ikke mindst de afgørende ”militærpolitiske relationer”.