Udfaldet fra Fredericia mindet
Af kaptajn B. Rochler, presseofficer ved Telegrafregimentet.
Det er frivillige fra hjemmeværnets panserbataljon, der trofast år efter år møder op for at vække fredericianerne denne ene dag om året.
Skuddene har siden 1852 været en del af den årlige begivenhed, som markerer, at den danske hær havde held til at slå den 14.000 mand store slesvigholstenske oprørshær på flugt i et af de blodigste slag under treårskrigen - udfaldet fra den belejrede fæstning Fredericia natten den 6. juli 1849.
Den enestående militære bedrift fra dengang - mindes hvert år ved 6. julifesten – med en mindehøjtidelighed, der i princippet er grundlagt allerede få dage efter slaget. For ligesom ved begravelses- og mindehøjtideligheden den 8. juli 1849, har både glæden over sejren og sorgen over de faldne været det overordnede tema for de årlige 6. juli fester.
Den 8. juli 1849, to dage efter slaget, blev flere hundrede faldne befalingsmænd og menige soldater begravet uden kister i Kæmpegraven – den der i dag kendes som krigergraven ved Trinitatis Kirke.
Og netop Kæmpegraven var anledningen til, at den årlige mindehøjtidelighed kom til at starte allerede den 5. juli. På graven var der kun sat trækors på det område, hvor officererne lå begravede – resten af graven lå øde hen. Op til pinsen i 1850 besluttede nogle piger derfor, at de ville pynte graven. Dermed var traditionen med at pynte Kæmpegraven med blomster og kranse den 5. juli om aftenen skabt, og den er i dag en væsentlig del af 6. juli festen.
I dag starter mindefesten den 5. juli allerede ved middagstid, hvor vagtposter klædt i kopier af uniformer fra treårskrigen stiller op ved den gamle hovedvagt. Det er en tradition, der er knyttet til festen i 1936.
6. juligarden marcherer gennem byen og spiller sidst på eftermiddagen ved Landsoldaten, hvorefter de nordiske flag hejses. Efterfølgende lægges der kranse ved Landsoldaten, en tradition, der har eksisteret siden 1858, hvor billedhuggeren H.W. Bissens skulptur af den tapre landsoldat blev opstillet.
5. juli-aftenen slutter traditionelt med retræte og et fakkeltog, der går fra Landsoldaten gennem byens gader til Bülows Plads, hvor en æresgæst inviteret af borgmesteren, holder båltale.
Når kanonsalutterne har braget ud over byen fra voldanlægget den 6. juli, udgår reveillen fra Landsoldaten klokken 7, og traditionen tro følger et stort antal fredericianere musikkorpset rundt i byen til det igen når til Landsoldaten.
Klokken 8 hejses flaget over Prinsens Port.
Derefter er der pause indtil klokken 11.00, hvor den store procession udgår fra Sjællandsgade, først som sørgemarch til Krigergraven og dernæst resten af turen som sejrsmarch. Borgere, særlige repræsentanter for byen og soldater går ad en rute gennem byen for dels at mindes de faldne, dels at mindes sejren.