Ulykker til søs sker ofte i fritiden
Den danske eftersøgnings- og redningstjeneste var i 2014 på næsten otte redningsoperationer om ugen. De fleste ulykker skete til søs, og det var ofte badende og fritidssejlere, der havde brug for hjælp.
23. juli, 2015 - Kl. 18.00
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Charlotte Jansen / Værnsfælles Forsvarskommando
Hver dag året rundt er den danske eftersøgnings- og redningstjeneste, også kaldet SAR-tjenesten, klar til at hjælpe, når personer, skibe, havanlæg og fly kommer i nød eller er forsvundet i dansk farvand eller på dansk jord.
I 2014 rykkede SAR-tjenesten ud til i alt 403 redningsoperationer. Halvdelen af operationerne var ulykker, hvor beredskabet måtte hjælpe nødstedte danskere eller udlændinge, der var kommet i problemer i forbindelse med fritidsaktiviteter på havet eller ved kysten. Kun en fjerdedel af operationerne vedrørte ulykker med fiskerifartøjer, passagerskibe og andre fartøjer af erhvervsmæssig karakter, mens resten vedrørte formodede selvmordsforsøg, flyulykker og alarmer, hvor der alligevel ikke var tegn på ulykke.
- Antallet af operationer er meget vejrafhængigt. Vi rykker oftere ud i sommermånederne, hvor der er mere trafik på havet, og hvor der er mange mennesker ved de danske kyster, siger Lars Bonnerup, der er pilot på Forsvarets redningshelikopter.
I 2014 blev 518 personer reddet på de i alt 403 redningsoperationer, SAR-tjenesten rykkede ud til. 36 personer mistede livet, og seks personer var fortsat savnet ved årets udgang. Foto: Emma Kirketerp.
Skibe og helikoptere er klar til at hjælpe
Det er ofte ulykker, hvor badende er kommet for langt ud, eller hvor folk er faldet i vandet fra kaj- eller broanlæg, redningstjenesten bliver kaldt ud til. Men også fritidssejlere, surfere og dykkere fylder godt i statistikken over søredningsoperationer i forbindelse med fritidsaktiviteter.
- På sommerdage, hvor der er mange mennesker ved de danske kyster, kan vi finde på at flyve hen over stranden for at vise flaget. Vi tror på, at det kan virke forebyggende og få folk til at tænke sig om, siger Lars Bonnerup.
Når redningstjenesten bliver tilkaldt til ulykker af mere erhvervsmæssig karakter, er det især søredningsoperationer fra passagerskibe, handelsskibe, offshoreanlæg og fiskefartøjer de kommer ud til. Her er der ofte tale om evakuering af syge passagerer.
Lanterner og gummibåde giver ekstra arbejde
Næsten hver femte gang redningstjenesten rykker ud, er der tale om tilfælde, hvor folk i god tro har set noget, de tror kan være tegn på en ulykke. Det er ofte observation af formodede nødraketter, som skyldes helt andre og mere fredelige lysfænomener. Blandt andet har de populære rispapirlanterner, der opsendes ved festlige lejligheder, medført flere redningsoperationer i 2014.
Tomme badedyr eller gummibåde, der er drevet til havs fra kysten, er også årsag til mange bekymrede opkald til alarmcentralen. Ikke alle husker at binde tingene fast, når de ikke er i brug, og når de så driver til havs, og andre badegæster observerer de oppustelige legeredskaber i horisonten, kan man ikke altid se, om der er mennesker med.
- Nogle gange finder vi ud af, allerede inden vi kommer derud, at der ikke er mennesker ombord. Men vi kan få hundredvis af meldinger om den her tomme gummibåd, og så er vi nødt til at flyve ud og hente den for at undgå, at opkaldene blokerer linjen, siger Lars Bonnerup.
På de 403 redningsoperationer, beredskabet havde i 2014, var der i alt 560 personer, der var i fare. Det lykkedes beredskabet at redde langt de fleste af dem, men 36 menneskers liv kunne ikke reddes.
Fakta om sø- og flyredningstjenesten i Danmark
Af Charlotte Jansen / Værnsfælles Forsvarskommando
Hver dag året rundt er den danske eftersøgnings- og redningstjeneste, også kaldet SAR-tjenesten, klar til at hjælpe, når personer, skibe, havanlæg og fly kommer i nød eller er forsvundet i dansk farvand eller på dansk jord.
I 2014 rykkede SAR-tjenesten ud til i alt 403 redningsoperationer. Halvdelen af operationerne var ulykker, hvor beredskabet måtte hjælpe nødstedte danskere eller udlændinge, der var kommet i problemer i forbindelse med fritidsaktiviteter på havet eller ved kysten. Kun en fjerdedel af operationerne vedrørte ulykker med fiskerifartøjer, passagerskibe og andre fartøjer af erhvervsmæssig karakter, mens resten vedrørte formodede selvmordsforsøg, flyulykker og alarmer, hvor der alligevel ikke var tegn på ulykke.
- Antallet af operationer er meget vejrafhængigt. Vi rykker oftere ud i sommermånederne, hvor der er mere trafik på havet, og hvor der er mange mennesker ved de danske kyster, siger Lars Bonnerup, der er pilot på Forsvarets redningshelikopter.
I 2014 blev 518 personer reddet på de i alt 403 redningsoperationer, SAR-tjenesten rykkede ud til. 36 personer mistede livet, og seks personer var fortsat savnet ved årets udgang. Foto: Emma Kirketerp.
Skibe og helikoptere er klar til at hjælpe
Det er ofte ulykker, hvor badende er kommet for langt ud, eller hvor folk er faldet i vandet fra kaj- eller broanlæg, redningstjenesten bliver kaldt ud til. Men også fritidssejlere, surfere og dykkere fylder godt i statistikken over søredningsoperationer i forbindelse med fritidsaktiviteter.
- På sommerdage, hvor der er mange mennesker ved de danske kyster, kan vi finde på at flyve hen over stranden for at vise flaget. Vi tror på, at det kan virke forebyggende og få folk til at tænke sig om, siger Lars Bonnerup.
Når redningstjenesten bliver tilkaldt til ulykker af mere erhvervsmæssig karakter, er det især søredningsoperationer fra passagerskibe, handelsskibe, offshoreanlæg og fiskefartøjer de kommer ud til. Her er der ofte tale om evakuering af syge passagerer.
Lanterner og gummibåde giver ekstra arbejde
Næsten hver femte gang redningstjenesten rykker ud, er der tale om tilfælde, hvor folk i god tro har set noget, de tror kan være tegn på en ulykke. Det er ofte observation af formodede nødraketter, som skyldes helt andre og mere fredelige lysfænomener. Blandt andet har de populære rispapirlanterner, der opsendes ved festlige lejligheder, medført flere redningsoperationer i 2014.
Tomme badedyr eller gummibåde, der er drevet til havs fra kysten, er også årsag til mange bekymrede opkald til alarmcentralen. Ikke alle husker at binde tingene fast, når de ikke er i brug, og når de så driver til havs, og andre badegæster observerer de oppustelige legeredskaber i horisonten, kan man ikke altid se, om der er mennesker med.
- Nogle gange finder vi ud af, allerede inden vi kommer derud, at der ikke er mennesker ombord. Men vi kan få hundredvis af meldinger om den her tomme gummibåd, og så er vi nødt til at flyve ud og hente den for at undgå, at opkaldene blokerer linjen, siger Lars Bonnerup.
På de 403 redningsoperationer, beredskabet havde i 2014, var der i alt 560 personer, der var i fare. Det lykkedes beredskabet at redde langt de fleste af dem, men 36 menneskers liv kunne ikke reddes.
Fakta om sø- og flyredningstjenesten i Danmark
- Eftersøgnings- og redningsoperationer kaldes også SAR (search and rescue). I Danmark ligger ansvaret for SAR hos Indsættelsesdivisionen i Værnsfælles Forsvarskommando. Operationerne styres fra Forsvarets Operationscenter, der har ansvaret som Joint Rescue Coordination Centre (JRCC).
- Forsvarets Operationscenter er bemandet af personel fra alle tre værn.
- JRCC kan indsætte kapaciteter fra en lang række enheder fra Flyvevåbnet, Søværnet, Hjemmeværnet og relevante civile myndigheder. Disse enheder kommer eksempelvis fra Kystredningstjenesten, Marinehjemmeværnet og Helikopter Wing Karup
- Hver dag året rundt er tre helikoptere på vagt med få minutters beredskab.
- Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkelig varsel.
- Redningsstationer og Marinehjemmeværnets flotiller kan efter alarmering fra JRCC indsættes med meget kort varsel.