[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Da det nuværende beredskab blev dimensioneret var planlægningsgrundlaget en forventning om cirka 600 indsættelser om året. Det har været et rimeligt konstant tal igennem mange år, men de seneste to år har beredskabet været indsat oftere og oftere.

- I 2014 så vi en reel stigning i antal indsættelser i forhold til tidligere år. Der havde vi mere end 730 indsættelser. I 2015 nåede vi så pænt over 1000 indsættelser. Så ammunitionsrydningstjenesten har haft rigtig travlt i 2015, siger kaptajn Christian Axelsen, der er ingeniørofficer ved Indsættelsesdivisionen i Værnsfælles Forsvarskommando.

Antallet af indsættelser mellem jul og nytår har været ca. det dobbelte af en normal uge, men det er ikke unormalt for fyrværkerisæsonen.


En ammunitionsrydder gør klar til at destruere en formodet sprængfarlig genstand. Her er der dog tale om en øvelse.

Tre dødsfald
Årsagen til det store antal indsættelser skal formentligt findes flere steder. Der skete tre tragiske dødsfald i forbindelse med fyrværkeri omkring nytår 2014. Det har formentligt været en medvirkende faktor til, at der var mange ammunitionsrydninger i januar 2015. Det hører også med til historien, at oversigtstallene fra Indsættelsesdivisionen ikke skelner mellem fund af ammunition, indsættelse mod formodede bomber og fyrværkeri. Der kan derfor godt skjule sig en overrepræsentation af ammunitionsrydninger i tallene.

- Jeg tror, at en del af stigningen skyldes opmærksomhed omkring farligheden af de store luftbomber – eller krysantemumbomber – efter dødsfaldene sidste år. Og så tror jeg, at vi ser en mere generel forøgelse af befolkningens opmærksomhed omkring ting, man ikke ved, hvad er, siger Christian Axelsen.

Stærkt samarbejde
I dag består beredskabet af tre dele. Hærens ammunitionsryddere hører til ved Ingeniørregimentet i Skive, men de har også medarbejdere på Sjælland, der kan sættes ind med kort varsel. Der trækkes også veksler på Søværnets minørtjeneste, som kan løse en række af de samme opgaver. Sidst men ikke mindst har ammunitionsrydderne et velfungerende samarbejde med Hjemmeværnet, hvis frivillige medarbejdere kan reagere over det meste af landet med forholdsvist kort varsel.

- Vi er meget glade for samarbejdet med Hjemmeværnet, da de kan løfte en del af de mindre komplicerede sager, siger Christian Axelsen.

Flere forskellige procedurer
Der er stor forskel på, hvordan anmeldelser bliver håndteret. Når ammunitionsrydderne bliver alarmeret, giver politiet den vagthavende en beskrivelse af det fundne. Nogle gange sender de et billede. I mange tilfælde kan situationen klares over telefonen med et godt råd i tvivlstilfælde, men kan det ikke gøre det, vurderer den vagthavende ammunitionsrydder, hvem der skal sendes af sted.

Hjemmeværnets frivillige medarbejdere kan med deres specielle uddannelse håndtere både lovligt konsumfyrværkeri og professionelt fyrværkeri.
Søværnets Minørtjeneste er specialuddannede soldater, som har deres styrke i vandet. Men i mange tilfælde kan deres kompetencer også bruges på land.
Hærens ammunitionsryddere kan løse alle opgaver. De kan håndtere ammunition, improviserede sprængladninger og alle typer fyrværkeri.

Sprængt bort
Der er stor forskel på, hvordan man håndterer de farlige materialer. Almindeligt fyrværkeri bliver afleveret på genbrugsstationerne, som derefter bortskaffer det. Ammunition og gamle våben bliver som regel taget med tilbage til kasernen og skåret i stykker eller sprængt i luften under sikrede forhold. Men nogle gange er det fyrværkeri medarbejderne kommer ud til så ustabilt, at det vurderes mere sikkert at destruere det på stedet.

I sådanne tilfælde skyder ammunitionsrydderne fyrværkeriet i stykker med en slags vandkanon. Når det så ikke længere er samlet i en hård kerne, kan resterne brændes af, ved at antænde det fra afstand.

Gode råd:

  • Kanonslag, luftbomber og andet ulovligt fyrværkeri er farligt. Hvis ikke man ved, hvordan det er blevet opbevaret, kan det være ustabilt. Det gode råd er, at lade det ligge, hvor det er fundet og så kontakte det lokale politi på telefon 114.
  • De officielle anbefalinger omkring håndtering af fyrværkeri kan findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside på www.sik.dk. 
  • Er du i tvivl? – ring 114 og tal med politiet.