[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Operation Inherent Resolve

Radarbidraget
Operationsniveauet i det danske ansvarsområde er stigende. Der er således en stigning i antal fly under dansk kontrol. Bidraget har siden indsættelsen haft kontrol med over 24.000 fly.
Teknikerne i Irak er i gang med afløsning og denne foregår planmæssigt.

Træningsbidraget
Træningsbidraget har inden for den seneste uge gennemført træning for 359 irakiske soldater.

Frontex

Det danske bidrag, der består af et Challenger-fly med besætning og støttepersonel, er nu indsat til støtte for FRONTEX Operation TRITON. Bidraget har base på Catania International lufthavn på Sicilien, hvor samarbejdet med de italienske værter er kommet godt fra start, ligesom de første overvågningsflyvninger i missionsområdet er gennemført med stor succes.