Overlevelse i arktisk klima
Det er vigtigt at besætningen om bord på et skib ved, hvad det skal gøre for at overleve, hvis deres skib synker. Dette gælder ikke mindst, når skibet sejler i det kolde arktiske klima i farvandene omkring Grønland.
31. januar, 2017 - Kl. 13.45
[Oprindeligt publiceret af Arktisk Kommando]
Af Niels H. Nørgaard, inspektionsskibet TRITON
Når Søværnets skibe patruljerer i Nordatlanten, sker det i et enormt område. Selve Grønland udgør en ø på godt 2.650 kilometer gange 1.000 kilometer, og klimaet er et af de barskeste i verden med langt mellem beboede områder.
Inspektionsskibet TRITON er specielt bygget til at sejle i Nordatlanten, men skulle det værste ske, at skibet synker, så er det vigtigt at besætningen har trænet overlevelse i det kolde klima. Netop dette har TRITON gjort på den tidligere marinestation Grønnedal i Sydgrønland.
Fik prøvet teorien på egen krop
Efter at besætningen havde haft teori om, hvordan man skaber ly for omgivelserne i shelters, holder sig varm med hensyn til påklædning, og hvad man kan spise, når man kommer i land, blev det tid til at prøve overlevelse i praksis i land.
Synker TRITON har man inddelt besætningen i et antal redningshold, hvilket man i Søværnet kalder flådehold. Denne dag var besætningen opdelt i syv flådehold. Hvert hold skulle skabe ly for omgivelserne, sørge for at smelte sne til drikkevand og træne flytning af en tilskadekommen ved hjælp af en hjemmelavet båre.
Det kræver teamwork at flytte en båre i dyb sne og på stejle fjelde.
Efter at have gravet shelters i sneen i flere timer og flyttet en tilskadekommen op af den berygtede meget stejle havnebakke i Grønnedal, kunne de enkelte flådehold tage et velfortjent hvil i deres sneshelters.
Snedybden blev testet inden flådeholdene gik i gang med at bygge sneshelters.
Hårdt arbejde kræver mange liter drikkevand
En god læring for dagen var vigtigheden af konstant at smelte sne til drikkevand. Mange vil sikkert tro, at smeltning af sne til drikkevand ikke er så vigtigt i et koldt miljø, men man forbruger meget vand, når man udfører fysisk arbejde selv i kulde.
Det var en overraskelse for mange i besætningen, hvor meget sne der skulle smeltes for at få en liter drikkevand.
En anden speciel ting ved øvelsen var bjørnevagten. Går man i redningsflåderne, er det ikke normalt, at man tager skydevåben med sig med mindre, at man er i et fjendtligt område. I Grønland er der mulighed for møde isbjørne, så for også at træne dette moment, havde besætningen hele tiden en mand bevæbnet med en riffel. Det skal dog for god orden skyld siges, at det er sjældent, at isbjørnene kommer så langt mod syd, som Grønnedal ligger.
Slutteligt blev der også plads til en lille kreativ opgave. Hvert hold skulle bygge en snemand. Et af holdene var dog særlig kreativ. De gik lidt udenfor rammerne for opgaven, men det udmøntede sig i en flot model af TRITON.
I stedet for at bygge en snemand, valgte et af flådeholdene at bygge en miniatureudgave af inspektionsskibet TRITON.
Af Niels H. Nørgaard, inspektionsskibet TRITON
Når Søværnets skibe patruljerer i Nordatlanten, sker det i et enormt område. Selve Grønland udgør en ø på godt 2.650 kilometer gange 1.000 kilometer, og klimaet er et af de barskeste i verden med langt mellem beboede områder.
Inspektionsskibet TRITON er specielt bygget til at sejle i Nordatlanten, men skulle det værste ske, at skibet synker, så er det vigtigt at besætningen har trænet overlevelse i det kolde klima. Netop dette har TRITON gjort på den tidligere marinestation Grønnedal i Sydgrønland.
Fik prøvet teorien på egen krop
Efter at besætningen havde haft teori om, hvordan man skaber ly for omgivelserne i shelters, holder sig varm med hensyn til påklædning, og hvad man kan spise, når man kommer i land, blev det tid til at prøve overlevelse i praksis i land.
Synker TRITON har man inddelt besætningen i et antal redningshold, hvilket man i Søværnet kalder flådehold. Denne dag var besætningen opdelt i syv flådehold. Hvert hold skulle skabe ly for omgivelserne, sørge for at smelte sne til drikkevand og træne flytning af en tilskadekommen ved hjælp af en hjemmelavet båre.
Det kræver teamwork at flytte en båre i dyb sne og på stejle fjelde.
Efter at have gravet shelters i sneen i flere timer og flyttet en tilskadekommen op af den berygtede meget stejle havnebakke i Grønnedal, kunne de enkelte flådehold tage et velfortjent hvil i deres sneshelters.
Snedybden blev testet inden flådeholdene gik i gang med at bygge sneshelters.
Hårdt arbejde kræver mange liter drikkevand
En god læring for dagen var vigtigheden af konstant at smelte sne til drikkevand. Mange vil sikkert tro, at smeltning af sne til drikkevand ikke er så vigtigt i et koldt miljø, men man forbruger meget vand, når man udfører fysisk arbejde selv i kulde.
Det var en overraskelse for mange i besætningen, hvor meget sne der skulle smeltes for at få en liter drikkevand.
En anden speciel ting ved øvelsen var bjørnevagten. Går man i redningsflåderne, er det ikke normalt, at man tager skydevåben med sig med mindre, at man er i et fjendtligt område. I Grønland er der mulighed for møde isbjørne, så for også at træne dette moment, havde besætningen hele tiden en mand bevæbnet med en riffel. Det skal dog for god orden skyld siges, at det er sjældent, at isbjørnene kommer så langt mod syd, som Grønnedal ligger.
Slutteligt blev der også plads til en lille kreativ opgave. Hvert hold skulle bygge en snemand. Et af holdene var dog særlig kreativ. De gik lidt udenfor rammerne for opgaven, men det udmøntede sig i en flot model af TRITON.
I stedet for at bygge en snemand, valgte et af flådeholdene at bygge en miniatureudgave af inspektionsskibet TRITON.