[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

Forsvarets para-idrætsprojekt er repræsenteret med to roere, når der i weekenden afvikles danske mesterskaber i ergometerroning i Gladsaxe Sportscenter. Projektet for skadede soldater er dog ikke nævnt på startlisterne, for de to atleter, Bo og Michael, stiller op for Vejle Roklub. Den østjyske klub er blevet stedet, hvor roglade veteraner fra Vestdanmark mødes og træner.

-Vi er fire veteraner, der træner fast i Vejle Roklub og har en mere på vej. Og på Sjælland er der lige startet roning for skadede veteraner op i en civil klub, fortæller Bo. Han har været en drivende kraft i roprojektet for de skadede soldater siden efteråret 2015, hvor han begyndte at træne for at komme med til Invictus Games i Florida i sommeren 2016.


Bo (forrest) og Michael ror ved Invictus Games i Florida i 2016. Michael vandt bronze.

Hverken Bo eller Michael har reelle chancer for at tage medaljer ved de danske mesterskaber, selv om de begge to fik medaljer ved de jyske mesterskaber i begyndelsen af januar. DM-medaljerne, også i klasserne for mænd over 40 år, bliver normalt vundet af roere med en fortid på landsholdsniveau.

Men muligheden for at vinde metal er heller ikke så vigtigt for de to para-atleter. Michael bruger primært mesterskabet som led i sine forberedelser frem mod Invictus Games i Toronto til efteråret, og Bo konkurrerer mest mod sig selv og går efter hele tiden at forbedre sin personlige rekord. Men det helt store udbytte af konkurrencen for de to atleter kommer på et ikke-sportsligt niveau.

-Jeg gør det for at sætte mig selv i situationer, hvor jeg mærker min PTSD. Hvor jeg presser mig selv i små doser. På den måde bliver jeg klogere på mig selv, så jeg kan arbejde med de ting, der er problematiske. Samtidig vil jeg også gerne være en del af denne her sunde sport og møde de mange mennesker, der er meget engagerede i deres roning, forklarer Bo.


Det er et stærkt sammenhold mellem roerne, og en medalje til en er en medalje til hele holdet.

Det sociale element spiller også en stor rolle i Bo og Michael og de andre veteraners engagement i Vejle Roklub.

-Vi har et miljø, der fungerer super optimalt for os. Vi mødes og træner og snakker. Ikke kun om vores sport, men også om vores erstatningssager, PTSD og alt muligt andet. Esther, der er tidligere bestyrer af soldaterhjemmet i Fredericia, og som bor i Vejle, kommer ned og hygger om os og fungerer lidt som en slags reservesocialrådgiver. Det er noget, vi alle sammen prioriterer højt, fastslår Bo.


Michael jubler over sin tredjeplads ved Invictus Games. Chancerne for medaljejubel ved DM er ikke store. Men para-atleterne vinder små sejre over deres PTSD, hver gang de stiller op i konkurrencer med stress og masser af larm.

For para-idrætsprojektet er roerne et eksempel på, at den ide, der ligger bag projektet, også virker i praksis.

-I para-projektet har roerne haft et trygt sted at starte, mennesker de stoler på og rammer, de kender. Og derfra har de så bevæget sig ud i en ny social kontekst i de civile klubber. Det er lige præcis det, som projektet sigter mod, siger premierløjtnant Nicklas, der er leder af para-idrætsprojektet.  

Projektlederen fremhæver dog også, at Bo er en del af forklaringen på, at roprojektet fungerer så godt.

-Vi har i Forsvarets Para-idrætsprojekt valgt at lade nogle af de involverede veteraner fungere som holdkaptajner. Bo er et lysende eksempel på succesen ved kaptajnsrollen, han har vist de andre, hvordan man kan flytte sig i en positiv retning og arbejde aktivt med sin PTSD, siger Nicklas.

Bo og Michael ror kl. 10.10 og 10.25 på lørdag. Hvis man skal se dem i aktion, er det med at komme til tiden. Selv om de ikke kan følge med eliten, tager det dem ikke meget mere end syv minutter at ro 2000 meter.