Nyheder
Følg Forsvaret på X
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Af Værnsfælles Forsvarskommando
enhanced Forward Presence - Danmarks fremskudte tilstedeværelse i Estland
Årets store estiske øvelse SIIL – der på dansk betyder pindsvin – er i gang. I løbet af de knap to uger, øvelsen varer, vil flere end 15.000 soldater være involveret, og det danske panserinfanterikompagni har allerede været indsat.
I weekenden deltog kompagniet i angreb sammen med britiske, estiske og polske styrker i øvelsesterrænet ved Tapa, hvor de danske soldater bor. Søndag aften pakkede de sammen og satte mandag morgen i bevægelse mod syd for at fortsætte øvelsen.
FAKTA: Om det danske bidrag til eFP Forsvaret har siden januar 2018 haft omkring 200 soldater udstationeret i Tapa, Estland. Deres primære opgave er at indgå i NATO’s fremskudte styrke i Baltikum. |
Resolute Support Mission - Afghanistan
Det internationale militærpoliti (IMP), som danskerne står i spidsen for, har i den forgangne uge gennemført 3177 aktioner. Der er blandt andet gennemført ID-kontrol samt køretøjskontrol, herunder 575 kontroller af rejsende til og fra Hamid Karzai International Airport (HKIA).
Derudover har militærpolitiet gennemført to kontroleftersyn med hunde udvalgte steder i lufthavnsområdet. Det danske hundebidrag har undersøgt 77 biler ved checkpoints og 14 biler på patruljer. Derudover har de i ugen gennemsøgt tre bygninger.
FAKTA: Om det danske bidrag til Resolute Support Mission Danmark har siden januar 2015 bidraget til NATO’s Resolute Support Mission i Afghanistan. Bidraget omfatter cirka 150 soldater i og omkring hovedstaden Kabul. Soldaterne udfører eskorte- og bevogtningsopgaver for NATO-rådgivere, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsstyrker, samt militærpoliti-opgaver i lufthavnen og på den tilhørende base |
FAKTA: Om det danske bidrag til KFOR Forsvaret har siden 1999 bidraget til NATO’s fredsbevarende styrke i Kosovo på Balkan. Bidraget består af cirka 35 soldater, der holder vagt i lejren Camp Marechal De Lattre de Tassigny og løser forskellige opgaver i KFOR-hovedkvarteret i Pristina. |
FAKTA: Om det danske bidrag til OIR Danmark har siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper terrororganisationen ISIL i Irak og Syrien. Bidraget udgøres p.t. af cirka 250 soldater, hvor de fleste har base på Al Asad-luftbasen i Irak. Soldaterne indgår i et træningsbidrag, der træner og uddanner irakiske soldater, et radarbidrag, flere mindre stabsbidrag til koalitionens hovedkvarterer samt en specialstyrke fra Jægerkorpset. |