Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Af Værnsfælles Forsvarskommando
Enhanced Forward Presence - NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland
Det nye hold danske soldater i Tapa er godt i gang med at løse opgaver i Estland. Denne uge har de været ude til forskellige arrangementer for møde den civile befolkning og fortælle om, hvorfor blandt andet danske soldater er i Estland. I denne uge har de danske soldater oprettet en stand i den estiske by Tartu, hvor de demonstrerer deres udrustning og køretøjer og samtidig taler med de lokale.
Operation Inherent Resolve - Træningsbidraget – Irak
Det dansk-ledede træningsbidrag har i uge 28 gennemført træning og uddannelse af to bataljoner med i alt ca. 600 irakiske grænsevagter i fagene skydning, anvendelsen af tunge våben, kamp fra stilling, grundlæggende infanteritaktik, forhold overfor vejsidebomber og indsættelse af beredskabsdeling.
Grænsevagtsoldaterne har tidligere modtaget træning på Al Asad Air Base, og de modtager derfor træning rettet mod de opgaver, som grænsevagterne løser på deres poster langs den irakiske grænse.
Bataljonerne, som bliver trænet af de danske soldater i denne periode, afslutter deres kursus i uge 30.
Grænsevagtsoldaterne, som trænes af de danske instruktører, har tidligere gennemført et grundlæggende kursus på Al Asad Airbase. Det ses blandt andet under skydningen, hvor niveauet generelt er højt.
Foto: Kaptajn Morten (Public Affairs Officer)Resolute Support Mission – Afghanistan
Det danske transport- og sikringsbidrag, der sørger for, at NATO-missionens rådgivere kommer sikkert fra sted til sted, så de kan udføre deres arbejde i Kabul, har i den forgangne uge løst 17 sikringsopgaver.
Det internationale militærpoliti på basen i Kabul, som danskerne er i spidsen for, har i den forgangne uge gennemført 7.303 aktioner primært fordelt på id-kontrol, fartkontrol, køretøjskontrol, herunder 549 kontroller af rejsende til og fra Hamid Karzai International Airport, og 1.504 kontroller af våben og ammunition i køretøjer.
Det danske hundebidrag har undersøgt 75 biler og afsøgt bygninger og områder.
De afghanske hundeførere trænes af amerikanske rådgivere på den afghanske lufthavn i Hamid Karzai International Airport. På sigt skal de afghanske hundeførere overtage de opgaver, som det danske hundebidrag løser i Afghanistan.
FAKTA om det danske bidrag til Resolute Support Mission
Danmark har siden januar 2015 bidraget til NATO’s Resolute Support Mission i Afghanistan. Bidraget omfatter cirka 150 soldater i og omkring Kabul. Soldaterne udfører eskorte- og bevogtningsopgaver for NATO-rådgivere, militær rådgivning af afghanske sikkerhedsstyrker samt militæropgaver.