Dansk NATO-styrke hjem fra Estland
Danske soldater har i et år medvirket til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum. De vender tilbage i 2020.
14. januar, 2019 - Kl. 13.25
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Forsvarskommandoen
Det danske bidrag på cirka 200 soldater til NATO’s fremskudte styrke i Baltikum (eFP) vender i de kommende dage og uger hjem, efter at have løst opgaven i Estland som del af en britisk kampgruppe siden januar 2018.
eFP står for enhanced Forward Presence. Med bidraget har Danmark været med til at demonstrere sammenholdet i NATO og samtidig forsikre den estiske civilbefolkning om, at NATO har viljen og evnen til at forsvare landet, der grænser op til Rusland.
Oberstløjtnant Carsten Winther, der har været chef for det danske bidrag i Estland, glæder sig over, at de danske soldater med deres tilstedeværelse i Estland, har bidraget til at vise solidaritet med de baltiske nabo- og NATO-lande.
- Vi er den snubletråd, som det i sidste ende drejer sig om. Hvis nogen finder på at gå ind over grænsen til et af de baltiske lande, så er det altså NATO-soldater, der står i skudlinjen, og ikke kun nationale soldater. Dermed har vi bidraget til at opfylde NATO’s muskatér-ed, siger Carsten Winther.
Hovedbidraget har bestået af et panserinfanterikompagni fra Gardehusarregimentet, et logistikelement, et støtteelement (NSE), en militærpolitistation samt et stabsbidrag på ni
officerer og befalingsmænd.
Tiden i Estland er blevet udnyttet til træning og uddannelse i det udfordrende estiske øvelsesterræn, der også har givet soldaterne mulighed for at træne under barske vinterforhold.
- Jeg synes, vi har fået meget ud af det. Vi har fået et kompetenceløft. Dels har vi udviklet vores enkeltmands-færdigheder i forhold til at arbejde i kolde områder, dels er vi nu som enhed blevet smaddergode til at kæmpe i skov, fastslår Carsten Winther.
Soldaterne har været udsendt i et halvt år ad gangen med base i byen Tapa. Det har givet mulighed for at gennemføre øvelser af længere varighed og med høj intensitet. Grupper, delinger og kompagni er blevet til samarbejdede enheder, som de hjemvendende soldater fortæller i videoen nedenfor.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er i Roskilde Lufthavn og tager imod, når hovedparten af soldaterne lørdag eftermiddag vender hjem. Belgiske soldater overtager fredag ansvaret for eFP i Estland for det kommende år, hvorefter det er planen at Danmark atter bidrager i 2020. Indtil da vil det danske bidrag bestå af tre stabsofficerer.
TIL PRESSEN
Det første fly lørdag med hjemvendende eFP-soldater ventes at lande i Roskilde Lufthavn 13.45. Medier der ønsker at dække hjemkomsten, skal møde op ved lufthavnsbygningen senest klokken 13:00. Akkreditering skal ske til pressevagten i Forsvarskommandoen på mail vfk-presse@mil.dk eller telefon 70204033, senest torsdag 17. januar klokken 12.00. Kun akkrediterede journalister og fotografer vil få adgang.
Se og hør hvad soldaterne har fået ud af opholdet i Estland i videoen her under.
Af Forsvarskommandoen
Det danske bidrag på cirka 200 soldater til NATO’s fremskudte styrke i Baltikum (eFP) vender i de kommende dage og uger hjem, efter at have løst opgaven i Estland som del af en britisk kampgruppe siden januar 2018.
eFP står for enhanced Forward Presence. Med bidraget har Danmark været med til at demonstrere sammenholdet i NATO og samtidig forsikre den estiske civilbefolkning om, at NATO har viljen og evnen til at forsvare landet, der grænser op til Rusland.
Oberstløjtnant Carsten Winther, der har været chef for det danske bidrag i Estland, glæder sig over, at de danske soldater med deres tilstedeværelse i Estland, har bidraget til at vise solidaritet med de baltiske nabo- og NATO-lande.
- Vi er den snubletråd, som det i sidste ende drejer sig om. Hvis nogen finder på at gå ind over grænsen til et af de baltiske lande, så er det altså NATO-soldater, der står i skudlinjen, og ikke kun nationale soldater. Dermed har vi bidraget til at opfylde NATO’s muskatér-ed, siger Carsten Winther.
Hovedbidraget har bestået af et panserinfanterikompagni fra Gardehusarregimentet, et logistikelement, et støtteelement (NSE), en militærpolitistation samt et stabsbidrag på ni
officerer og befalingsmænd.
Tiden i Estland er blevet udnyttet til træning og uddannelse i det udfordrende estiske øvelsesterræn, der også har givet soldaterne mulighed for at træne under barske vinterforhold.
- Jeg synes, vi har fået meget ud af det. Vi har fået et kompetenceløft. Dels har vi udviklet vores enkeltmands-færdigheder i forhold til at arbejde i kolde områder, dels er vi nu som enhed blevet smaddergode til at kæmpe i skov, fastslår Carsten Winther.
Soldaterne har været udsendt i et halvt år ad gangen med base i byen Tapa. Det har givet mulighed for at gennemføre øvelser af længere varighed og med høj intensitet. Grupper, delinger og kompagni er blevet til samarbejdede enheder, som de hjemvendende soldater fortæller i videoen nedenfor.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er i Roskilde Lufthavn og tager imod, når hovedparten af soldaterne lørdag eftermiddag vender hjem. Belgiske soldater overtager fredag ansvaret for eFP i Estland for det kommende år, hvorefter det er planen at Danmark atter bidrager i 2020. Indtil da vil det danske bidrag bestå af tre stabsofficerer.
TIL PRESSEN
Det første fly lørdag med hjemvendende eFP-soldater ventes at lande i Roskilde Lufthavn 13.45. Medier der ønsker at dække hjemkomsten, skal møde op ved lufthavnsbygningen senest klokken 13:00. Akkreditering skal ske til pressevagten i Forsvarskommandoen på mail vfk-presse@mil.dk eller telefon 70204033, senest torsdag 17. januar klokken 12.00. Kun akkrediterede journalister og fotografer vil få adgang.
Se og hør hvad soldaterne har fået ud af opholdet i Estland i videoen her under.