Forsvaret passer fortsat på havet og miljøet

Af Steffen Fog, Forsvarskommandoen. Foto: Mads Juul Jørgensen.

På Søværnets patruljefartøj Freja er der i disse dage lidt ændrede rutiner som følge af risikoen for smitte med coronavirus/covid-19. Skibet og dets besætning kan nemlig ikke bare tage hjem og ride pandemien af inden døre. De er nemlig fortsat indsat som en del af Forsvarets beredskab og skal fortsætte deres arbejde og patruljering af danske farvande – coronavirus/covid-19 eller ej.

”Vi er en del af den samfundskritiske operative kapacitet, der skal opretholdes hele tiden. Vi skal således stadig kunne afvise krænkelser af dansk suverænitet, vi skal stadig kunne skride ind, hvis den civile skibstrafik begår noget ulovligt, og vi skal stadig kunne komme til assistance, hvis folk er i nød på havet,” fortæller skibschef på patruljefartøjet Freja, kaptajnløjtnant Mads Juul Jørgensen.

Det danske forsvar har, døgnet rundt, året rundt, tre skibe indsat til at passe på de danske farvande, herunder patruljefartøjet Freja. Skibenes primære opgave er at gennemføre farvandsovervågning. Det gør man primært for at hævde dansk suverænitet over havterritoriet, men i høj grad også for at indgå i søredningsberedskabet og i havmiljøberedskabet.

Sejlads uden smitte
For Mads Juul Jørgensen og for Forsvaret er det altafgørende, at besætningen kan fortsætte sit virke også i denne tid. Derfor er det meget vigtigt, at besætningen ikke bliver smittet og syg.

”Det er selvfølgelig et fokuspunkt for os at undgå at smitten spreder sig til vores besætninger - og samfundet generelt. I udgangspunktet er en høj hygiejnestandart ikke noget nyt ombord på et skib, hvor man lever så tæt sammen, som vi gør, og hvor en evt. sygdom let kan lægge hele besætningen ned. Derfor har vi allerede gode rutiner omkring smitteforebyggelse. Men i denne tid har vi yderligere strammet rutinerne op."

"Vi har minimeret samkvem med land, også selvom vi stadig er nødt til at provianterer, bunkre brændstof og vand osv. Når vi skifter besætninger på de enkelte skibe, forsøger vi at minimerer kontakten mellem den tilgående og afgående besætninger. Vi tager ikke længere kadetter, praktikanter og andre ”eksterne” ombord. Og så er al uddannelse og ikke-nødvendig tjeneste aflyst for alle besætningerne,” siger Mads Juul Jørgensen.

Han tilføjer, at skibets kommandomyndighed, 3. Eskadre, dertil holder et løbende overblik over evt. sygdom blandt alle medarbejdere, hvad enten de er ude at sejle eller hjemme. På den måde har man et overblik over tilgængelige ressourcer, hvis der skal kaldes erstatningspersonel ind.


Forurening holder ikke pause
Også havmiljøberedskabet fortsætter. For selvom meget er lukket ned i Danmark som følge af coronavirus/covid-19, kan der stadig ske forurening af havet. Derfor opretholder man havmiljøberedskabet, der består af et antal havmiljøskibe på kort tilkald, som kan sejle ud og bekæmpe havmiljøforurening, for eksempel olieudslip.

Således er de to skibe Mette Miljø og Marie Miljø og deres besætninger altid klar til at rykke ud med en times varsel i tilfælde af miljøforurening på havet. Og for at blive ved med at kunne være klar, har besætningerne indført nogle ændrede rutiner, der skal forebygge smitte med coronavirus/covid-19, fortæller skibschefen på Mette Miljø, premierløjtnant Martin S. Enevoldsen:

”Alle ikke operativt nødvendige aktiviteter lukkes ned, sådan at besætningsmedlemmerne ikke mødes fysisk, hvis det kan undgås. Dertil foregår vagtoverlevering i videst muligt omfang telefonisk. Vi har også ændret i den faste vagtordning, så antallet af vagtskifte er minimeret. Og personel, der ikke har vagt, laver hjemmearbejde, hvis det er muligt. Alle hjemsendte medarbejdere skal kunne kontaktes på telefon og mail, ligesom de ved behov umiddelbart skal kunne møde ind,” siger han.

Der ud over har Forsvaret de to noget større miljøskibe Gunnar Thorson og Gunnar Seidenfaden, som er på 16 timers varsel til at rykke ud til miljøforurening på havet. Disse to miljøskibe har en besætning på 16 personer. De store skibe har en større kapacitet til forureningsindsats.

Dertil har man en række mindre havmiljøskibe, der bruges, hvor vanddybden er lille, dvs. hvor de store skibe ikke kan sejle.

Forsvaret har også et såkaldt MMB-hold, mobilt miljøberedskab. Det består af tre personer, der med kort varsel kan rykke ud til en olieforurening. MMB-holdets opgave er at sikre olieprøver og indhente oplysninger om certifikater og ellers assistere beredskabet ved behov.

Forsvaret har således fortsat både patruljeskibe og miljøskibe klar til at hjælpe i danske farvande, også i disse tider.

FAKTA
Diana-klassen:
Det er primært Søværnets skibe i Diana-klassen, som der findes seks af, der varetager overvågningen af de danske farvande.
Længde: 43 m
Bredde: 8,2 m
Fart: 24 knob (ca. 44 km/t)
Aktionsradius: op til 1.000 sømil
Bevæbning: 12,7 mm maskingevær

FAKTA
Marie Miljø og Mette Miljø:
Forsvaret råder over et antal havmiljøskibe, herunder Marie Miljø og Mette Miljø, der begge er på en times varsel til at rykke ud til miljøforurening på havet. Begge skibe har 6 besætningsmedlemmer.
Længde: 29,7 m
Bredde: 8,2 m
Fart: 9 knob (16 km/t)
Aktionsradius: 1.000 sømil (1.852 km)