Fredag d. 4. maj 2018 kunne Hærens Officersskole fejre sit 150-års jubilæum. Dagen blev markeret med en militærparade overværet af H.M. Dronningen, med kranselægning til minde om de officerer fra Hærens Officersskole, der faldt under 2. verdenskrig og i Afghanistan. Kadetter ved paraden.

Arkivfoto Hærens Officersskole. Foto: Stine Schjødt Nielsen/Forsvaret.

Af Forsvarskommandoen

97 procent. Så mange af kadetterne på Hærens Officersskole får opfyldt deres første-, anden- eller tredjeprioritet, når de skal vælge deres fremtidige tjenestested i Hæren. Hele 75 procent fik deres førstevalg tilgodeset, viser en ny undersøgelse, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvaret har lavet sammen med analysebureauet Megafon.

Undersøgelsen blev sat i verden for bedre at forstå dynamikken bag kadetternes valg af regiment i en situation, hvor syv ud ti af Hærens tjenestesteder ligger i Jylland og officersuddannelsen i København. Samtidig skulle det undersøges, om placeringen af regimentsvalget tidligt i uddannelsen ville have en positiv indflydelse på fastholdelse af officerer.

”Vi har i nogle år i Hæren diskuteret om regimentsvalget ligger rigtigt i forhold til det altid relevante ønske om at kunne fastholde officererne. Det har været en diskussion præget af både viden, holdninger og følelser. Derfor er jeg superglad for, at personalestyrelsen nu har brugt ressourcer på at undersøge spørgsmålet mere videnskabeligt – og i øvrigt også glad for resultatet,” siger chefen for Hærens Officersskole oberst Nicolas T. Veicherts.

Undersøgelsen viser generelt, at jo højere kendskab gruppen af kadetter har til Forsvaret på ansøgningstidspunktet, jo mere har de en klar forestilling om, hvilket regiment de gerne vil til.

Undersøgelsen viser også, at forestillingen om foretrukket regiment for en stor del af gruppens vedkommende – både de, der kommer med en civil bachelor i rygsækken, samt de der kommer ’indefra’ i systemet - påvirkes i løbet af officersuddannelsen. Faktorer som arbejdsopgaver, faginteresser, udviklingspotentiale og fremtidsmuligheder går forud for geografiske hensyn, når der skal vælges regiment. Men lige her er der også plads til forbedringer ifølge besvarelserne.

Muligheden for flere eller længere besøg ved de enkelte regimenter er et udtalt ønske blandt kadetterne, idet regimentsvalgsturen beskrives som det eneste reelle møde, gruppen har med Hærens ret forskellige tjenestesteder. Hertil svarer Nicolas T. Veicherts ganske kort: ”Jeg er helt enig i kadetternes kritik, og vi gør også noget ved det.”

Regimentsturen er med sine tre år på bagen en relativt ny størrelse, og i takt med HO’s  erfaringer de sidste år, er turen løbende blevet justeret. I efteråret vil det kommende hold kadetter derfor både opleve, at turen bliver længere, men også at der vil blive bruge mere tid på, at selve regimentsvalget ikke fylder så meget i hverdagen på officersskolen, et andet kritikpunkt der har været nævnt i undersøgelsen.


Kadetterne udtrykker i undersøgelsen også et ønske om mere praktik ved de enkelte regimenter, men her støder deres ønsker på de rammer og vilkår, der er for uddannelsen: ”Jamen, igen er jeg for så vidt enig, når uddannelsen holdes op imod tidligere -ordninger, hvor de fleste havde været et-to år i Hæren, før de påbegyndte officersuddannelsen. Jeg tror til gengæld ikke, at det vil løfte kadetternes kunnen markant, hvis vi indførte et praktikforløb midt i det hele”, siger Veicherts, der fortsætter:

”Uanset hvad vi gør, bliver du først kompetent som leder og fører, når du efter uddannelsen får mulighed for at virke i ’Hærens praksis’. Det gjaldt også for os andre, der havde været lidt længere i Forsvaret, før vi startede.. Og ja – mange af os ville da også have ønsket, at vi vidste det hele efter officersuddannelsen – det kan bare ikke lade sig gøre”.