Af Tim Søgaard, Forsvarskommandoen

48 timer ved kanten af indlandsisen. Det var menuen for deltagerne på øvelsen PITUGFIK, der blev afholdt i februar måned. Godt 40 kilometer fra Søndre Strømfjord i Grønland, var deltagerne blevet sat af. Her skulle de overleve de næste to døgn.


Foto: Man får sin sag for, hvis man skulle havarere eller nødlande i Arktis. Derfor er det lige netop sådan et scenarie, som 24 besætningsmedlemmer fra Flyvevåbnet har trænet ved den grønlandske indlandsis.

Øvelsen afholdes for besætningsmedlemmer på Flyvevåbnets fly og helikoptere, der på den ene eller anden måde har Arktis som arbejdsområde. Under øvelsen bliver deltagerne undervist og trænet i, hvordan man overlever, hvis man havarerer eller er tvunget til at nødlande i eller omkring Arktis.

”En af grundende til, at vi især øver det her, er naturligvis, at man lærer at overleve i tilfælde af, at man skulle havarere i eller omkring Arktis, men det er også for, at deltagerne lærer det udstyr, de har med, at kende, så de har tillid til det,” siger JIK, der er ansvarlig for øvelsen.


Foto: Deltagerne skulle blandt andet lære, hvordan man bygger en læmur og en iglo af de hvide mursten. Det er én af det tre helt essentielle overlevelseskriterier i Arktis, at man kan komme i læ for vinden.

Deltagerne havde kun de kasser, der er ombord på flyvemaskinen under en flyvning i Arktis, til rådighed under øvelsen. Deres indhold afhænger af, hvor kasserne er fra. Deltagerne fra Fighterwing i Skrydstrup har eksempelvis ikke ligeså meget udstyr med som deltagerne fra Air Transport Wing i Aalborg, da der naturligvis er begrænset plads i et F-16-fly sammenlignet med et transportfly.

En række instruktører fulgte hele tiden med fra sidelinjen under øvelsen.

Udstyr, træning og gejst
I løbet af de to døgn på isen skulle deltagerne blandt andet sove i telt, omsætte sne til drikkevand, bygge en iglo og undgå forfrysninger og hypotermi. Ingen let sag, når termometeret viser -30 grader.

”Det betyder utroligt meget, at man har prøvet sit udstyr på egen krop, så man ved, at det er noget, der virker i de -30 grader. Det hjælper med at holde gejsten oppe, hvilket er mindst ligeså vigtigt i en overlevelsessituation,” siger JIK. 


Foto: Deltagerne skulle koge sne over en brænder for at skaffe væske. På grund af den meget lave luftfugtighed i Arktis, har man brug for mere væske end normalt.

Shelter, signal og vand er de tre hurraord, i forbindelse med en overlevelsessituation på isen. Vinden er den største faktor i det arktiske miljø. Blæser det rigtig meget, kan det faktisk føles dobbelt så koldt, som det egentlig er, på grund af den såkaldte chillfaktor.

Derfor er det meget vigtigt, at man får bygget sig en form for ly som noget af det første. Vand er også en høj prioritet.

”Man føler jo ikke, at man går og sveder i -30 grader, men fordi luftfugtigheden er så lav, så har man brug for meget mere væske, end man egentlig tror,” siger JIK.

Hvis man havarerer eller nødlander, forsøger man altid at sende besked om sin position, så man kan blive reddet. I tilfælde af at beskeden ikke er nået frem, er det vigtigt, at man får lavet et signal, der kan spottes fra luften af passerende flyvemaskiner. Deltagerne skulle derfor også bygge et stort V-formet signal, der brød landskabet. Man testede også nødblus og nødraketter.


Foto: Nødblus og nødraketter blev også testet. Skulle beskeden om et havari eller en nødlanding ikke være nået frem, er det vigtigt, at du gør dig synlig, så flyvemaskiner, der krydser isen, kan spotte dig.

Det meste af tiden gik dog med at skære blokke ud af isen, fragte dem hen til lejren og bygge læmure og igloer af dem.

”At bygge en iglo er ikke så let, som det ser ud. Jeg håber aldrig, jeg får brug for det her i en skarp situation, for der er godt nok mange ting, man skal være skarp på her. Jeg har virkelig lært noget,” siger Nicolaj, der er tekniker på Seahawk helikopteren og deltog i øvelsen.