Den nye redningshelikopter i luften over Grønland.

Den nye redningshelikopter i luften over Grønland. Foto: Lærke Ina Krogaard / Arktisk Kommando

Af Lærke Ina Krogaard og Steffen Fog, Arktisk Kommando / Forsvarskommandoen 

 

Arktisk Kommando har fået rådighed over en ny redningshelikopter af typen EC225 - en videreudvikling af den kendte Super Puma, som på en lang række parametre er bedre end forgængeren. I samarbejdet med Arktisk Kommandos sejlende enheder giver den nye helikoptertype et bedre udgangspunkt for eftersøgnings- og redningsoperationer i Grønland.

 

”Den gamle S61-helikopter (Sikorsky s-61, red.) har tjent Grønland godt, men den er ved at være gammel. Den nye helikopter-type har nogle helt klare forbedringer, som gør samarbejdet omkring redningsmissioner mere effektivt,” udtaler kaptajnløjtnant Morten Havbæk Brandt, der er chef på inspektionsfartøjet Knud Rasmussen, og som har sejlet i de grønlandske farvande i 13 år.

 

Den nye redningshelikopter kan flyve over 200 km/t og har plads til 19 passagerer.

Den nye redningshelikopter kan flyve over 200 km/t og har plads til 19 passagerer. Foto: Lærke Ina Krogaard / Arktisk Kommando

 

De nye helikoptere kan blive i luften i længere tid end S61’eren. Det betyder, at helikopterne nu kan være længere tid i et operationsområde, og dermed øger chancen for at finde nødstedte personer.

 

Den længere flyvetid forlænger også helikopternes rækkevidde. Det betyder meget, når afstandene er så store, som de er i Grønland. Samtidig er de nye helikoptere væsentligt hurtigere end forgængeren. Hastighed er en væsentlig faktor i redningsaktioner, da en hurtigere ankomst til operationsområdet betyder, at eftersøgningen kan påbegyndes tidligere, og chancen for at nå frem til en nødstedt i tide stiger markant.

 

De nye helikoptere egner sig også bedre til de særlige grønlandske forhold.

 

”I Grønland er vejret meget omskifteligt, og det kan være meget dårligt vejr. Derfor er det en stor fordel, at den nye helikopter-type håndterer hårdt vejrlig bedre og har et moderne afisnings-system. Det betyder, at de ikke nødvendigvis skal flyve udenom områder, hvor der er fare for overisning. Overisning er et eksempel på noget, som ellers kan være en kæmpestor forhindring ved en eftersøgning,” forklarer Morten Havbæk Brandt.

 

Derudover bidrager et moderne autopilotsystem til den overordnede sikkerhed og piloternes udholdenhed. Samtidig kan EC225-helikopteren lastes tungere end forgængeren.

 

Et af Forsvarets skibe på patrulje i grønlandsk farvand.

 

Stærkt makkerpar

Skibe og helikoptere har hver deres styrker, som spiller sammen i forbindelse med redningsmissioner. Helikoptere er hurtigere fremme og har fra deres højde et godt overblik – noget der er relevant, når et eftersøgningsområde sagtens kan være på størrelse med Nordjylland.

 

Til gengæld kan helikopterne ikke blive i eftersøgningsområdet så længe, og de er langt mere vejrfølsomme. Skibe er langsommere og kan fortsætte med at operere i hårdt vejr med dårlig sigt og er ikke hæmmet af, hvorvidt der er en lufthavn i nærheden. Skibe kan således blive på stedet i op til flere uger om nødvendigt, og står derfor for den koordinerende kommunikation under indsættelsen. Skibene kan også være helikopternes fremskudte landingsplads, hvor de kan få brændstof, og helikopternes besætninger kan få hvile og forplejning.

 

 

Samarbejdsøvelse

Den nye redningshelikopter og dens besætning har netop trænet med Arktisk Kommandos inspektionsfartøj Knud Rasmussen i Diskobugten i Nordgrønland. Dels er der blevet trænet udveksling af information: ”Grundlaget for effektive eftersøgnings- og redningsmissioner er kommunikation. Vi skal være sikre på, at alle involverede enheder har det samme billede af situationen,” forklarer Morten Havbæk Brandt.

 

Dels er det mere søredningsmæssige håndværk i form af hejsning til og fra helikopteren og skibets dæk blevet øvet. Det er nødvendigt at mestre, når man f.eks. skal sætte læger ombord på et skib eller samle nødstedte op. Eller når man skal hejse en båre med en skadet person ned fra helikopteren eller op, så vedkommende kan blive fløjet ind til land og få yderligere hjælp.

 

Midt i øvelsesugen kom helikopteren i aktion til en rigtig redningsopgave. En jolle med to personer ombord sad fast i isen ved Ilulissat Isfjord. De to var ellers godt forberedt med rigtig påklædning, VHF og GPS, men havde ikke mere brændstof. Den nye redningshelikopter fløj ud og hejsede de to nødstedte ombord og fløj dem til Ilulissat. Personerne var efter aktionen trætte og sultne, men ellers ved godt mod og i god behold.

Forsvarets redningshelikoptere i Grønland

Arktisk Kommando koordinerer sammen med Grønlands Politi de fleste redningsaktioner i Grønland, uanset om det er på åbent hav, indenskærs, på land eller i luften.

Inspektionsskibene medbringer altid egen Seahawk-helikopter, som også kan bruges til redningsaktioner, eftersøgninger, evakueringer osv. overalt i Grønland.

Dertil har Forsvaret siden 2012 haft en aftale med Air Greenland om råderet over yderligere to helikoptere døgnet rundt, som Arktisk Kommando sammen med Grønlands Politi og de grønlandske sundhedsmyndigheder kan trække på. Helikopterne har fast base i henholdsvis Kangerlussuaq og Narsarsuaq, men kan midlertidig udstationeres uden for deres baser. Det nye gældende fra 1. januar i år er, at Air Greenland har indkøbt to nye EC225-helikoptere til opgaven, som afløsning for den aldrende type Sikorsky-S61 fra 1960’erne. Det betyder, at der altid vil være en operativ helikopter til rådighed for redningsberedskabet.

Helikopterne ejes af Air Greenland, og det er Air Greenlands besætninger, som flyver helikopterne. Derfor er de også malet i Air Greenlands farver I løbet af 2021 vil den Bell 212-helikopter, som står i Narsarsuaq, også blive udskiftet - med en Airbus H155.

Andre navne: Airbus H225

Piloter: 2 Passagerer (SAR): 19

Hastighed: 262 km/t

Længde: 19,5 meter

Rotordiameter: 16,2

Maks take-off vægt: 11.000 kg.

Maksimal flyvehøjde: 6.095 meter.