Inspektionsskibe er også krigsskibe

Af Steffen Fog, Forsvarskommandoen

At være inspektionsskib handler ikke bare om at foretage fiskeriinspektion og søredning i Nordatlanten. Der er en grund til, at skibene har en kanon og er malet grå: Inspektionsskibe er også krigsskibe.

Det er filosofien bag den aktivitet, kaldet DANSARC (Danish Safety And Readiness Check), som de seneste tre år har forbedret besætninger og inspektionsskibenes evne til at kæmpe. For det er ikke nok, at skib og besætning mestrer det at være inspektionsskib og sejle i vanskeligt farvand i Nordatlanten og ved Færøerne - hvilket ellers kan være udfordrende nok. Det er heller ikke nok, at man er skarp på at foretage fiskeriinspektion, søredning, sejle med forskere, støtte siriuspatruljens depotudlægning, støtte de grønlandske og færøske samfund, miljøovervågning, isbrydning og søopmåling. Man skal også være soldat og kriger og kunne agere som krigsskib.

Junior MEDIC tilser (for øvelse) en såret maskingeværskytte under angreb.

“Vi skal ikke bare være et inspektionsskib. Vi skal også være et krigsskib. Selvom vi nok ikke skal ind i egentligt kamphandlinger og træfninger - det har vi fregatterne til - så er inspektionsskibene en del af Søværnet og Forsvaret, og vi er derfor et krigsskib. Som sådan skal vi være i stand til at kunne gå ind i konflikter og for eksempel embargoer og andre håndhævelsesopgaver - ikke bare i Nordatlanten og Arktis - men også andre steder i verden. Vi er Kongerigets repræsentant på havet og skal hævde dansk suverænitet og kunne beskytte danske interesser, også med magt,” siger Thomas Belsø, orlogskaptajn og næstkommanderende på inspektionsskibet Hvidbjørnen.

En tysk instruktør fra den tyske havariskole i Neustadt instruerer besætningsmedlemmer ombord på inspektionsfartøjet Hvidbjørnen i brandbekæmpelse.

Endnu en besætning bestået

I sidste uge bestod den fjerde ud af de i alt seks besætninger, som bemander inspektionsskibene, den sidste eksamen på den tyske havariskole i Neustadt.

Træningen består i en række scenarier, der skal ruste besætningen og skib til at kunne kæmpe videre, også når et angreb og en træfning for eksempel betyder brand ombord, at man tager vand ind eller at der er læk på brændstofrør eller rør med kølevand. Besætningen skal også være i stand til at nødreparere for eksempel elektriske systemer og tage sig af sårede kollegaer.

Træningen fokuserer således på at kæmpe det, som man kalder den “indre krig” på skibet. Altså at sikre, at besætningen ved, hvordan de fortsat holder skibet i stand til at kæmpe, når der både er en ydre fjende, der for eksempel beskyder skibet, og en indre “fjende” i form af skader, brand, læk osv. ombord. En vigtig del af træningen er dertil, at besætningen skal kunne prioritere skaderne, så de vigtigste skader bliver udbedret først og mindre vigtige må vente.

“Det gik rigtigt godt. Vi endte med et godt resultat, og det er fedt at se besætningen vokse og blive bedre. Vi bliver bedre til at levere en koordineret indsats, hvor alle véd, hvad de skal. Vi fik god hjælp af de over 40 danske og tyske instruktører til vores 58 besætningsmedlemmer,” siger Thomas Belsø.

Røgdykkere bekæmper en brand under øvelse ombord. 

Forud for den afsluttende træning og eksamen i Neustadt har besætningen været igang med denne specifikke træning i to år. Træningen foregik i starten som egentræning assisteret med hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Det sidste halve år har besætningen modtaget støtte af seariders (instruktører) fra det danske søværn sideløbende med den operative opgaveløsning i Nordatlanten, samt deltaget i uddannelser i perioderne mellem sejladser.

Skal kunne hjælpe sig selv

Thomas Belsø fremhæver også en anden stor fordel ved træningen og de tilegnede kompetencer.

“Når vi sejler i Nordatlanten og Arktisk, er vi meget alene. Der er ofte meget langt til hjælpen. Derfor skal vi kunne hjælpe os selv. Et læk for eksempel er jo ikke kun noget, som kan komme, fordi fjenden beskyder skibet. Det kan jo også ske, hvis man sejler på et skær. Derfor er de ting, som vi træner i det her regime også meget brugbare, selvom der ikke er krig. Vi bliver i stand til selv at bekæmpe havarier uanset om det er lækage, vandindtrængning eller behandling af sårede meget effektivt, og det kan være afgørende,” siger han.