AWACs i Geilenkirchen i 1991.

Besætninger fra 10-15 forskellige lande er med når E-3A er i luften. Her en blandet flok i Geilenkirchen i 1991.

Af Forsvarskommandoen


E-3A AWACS er egentlig en modificeret Boeing 707, med den karakteristiske radar-disk monteret på ryggen. Og det er stadig den samme flytype der flyver i dag, fortæller Thomas Thue Hansen (HUA), der i årene 1993-96 var chefpilot og udstationeret i Geilenkirchen.

 

Sammen med hustru og barn boede HUA i Heinsberg tæt på NATO-basen, hvor parrets datter nummer to også blev født.

 

” Det var en supertid. Konceptet med bemandingen betød, at vi i praksis omgik mennesker fra 10-15 forskellige kulturer”, fortæller HUA, som i dag er oberst og chef for Flyvevåbnets Helikopter Wing i Karup.

 

”Fagligt var det også berigende. AWACS er jo en radarstation på vinger, som kan flyve hvor der er konflikt og brug for det. I mit tilfælde foregik mange af de 8-10 timer lange arbejdsdage i luften omkring det tidligere Jugoslavien.”

 

AWACS i Mazar-I-Sharif 2014.

Danske besætningsmedlemmer under AWACS-flyets karakteristiske radar-disk i Mazar-e Sharif 2014. Foto: Jette Elkjær / Forsvaret

I de 40 år AWACS har været på vingerne, har kriser langt fra Geilenkirchen krævet at fly og besætninger måtte operere langt hjemmefra; blandt andet i USA i tiden efter angrebet 9. september 2001 på World Trade Center, og fra Mazar-e Sharif under dele af missionerne i Afghanistan.

 

I dag deltager 20 nationer i programmet, hvis hovedformål det er at sikre fred og sikkerhed i NATO-landene.