Fremtidens sømilitære udfordringer: Der skal tænkes smartere
Repræsentanter for forsvar, industri og forskning mødtes denne uge for at udvikle fælles løsninger på Forsvarets udfordringer på det maritime område. Formålet var at undersøge, hvordan fleksible skibsdesign kan styrke Danmarks modstandsdygtighed over for fremtidige trusler.
Industri, forskning og Forsvar mødes om fremtidens skibsbyggeri. Foto: Forsvaret
Af Forsvarskommandoen
Der er behov for at tænke smartere, hvis vi skal løse fremtidens maritime udfordringer. Det var den erkendelse, som i denne uge bragte aktører fra Forsvaret, dansk forsvarsindustri og forskningsinstitutioner sammen på Svanemøllens Kaserne. Målet var at definere, hvor der skal sættes kræfter ind, hvis Danmark skal lægge sig i front som førende nation indenfor fleksibelt skibsdesign.
Nærmere bestemt drøftede militære og civile eksperter, hvordan modulær maritim teknologi kan fremtidssikre Forsvarets kommende skibe.
Modulært skibsdesign henviser til løsninger, hvor man designer skibe til hurtigt at kunne omstilles til forskellig opgaveløsning. Helt konkret bygges skibene op om en grundplatform inklusiv grundbesætning, som kan suppleres med forskellige moduler med forskelligt specialiseret materiel og/eller personale. Ved at udskifte skibets moduler kan man tilpasse skibets opgaveløsning til de operationsmiljøer, som det skal navigere i. Det muliggør hurtigere tilpasning til skiftende opgaver og ændringer i det sikkerhedspolitiske situation.
Fleksibilitet til at håndtere fremtidens trusler
Modularitetstænkning er langt fra et nyt fænomen i det maritime Danmark. Med især Mærsks enorme rolle i at udbrede brugen af containere i de globale varekæder, har Danmark været central for udviklingen af maritim transport og dermed hele grundlaget for den globalisering, som især de seneste 100 år har bundet verden tættere sammen.
Også i Søværnet har man siden slut-80’erne brugt den modulære tilgang, der udsprang af Flyvefisken-klassen. I dag bruger Søværnet blandt andet modularitet ved minerydningsoperationer. Her kan containere med analysesystemer placeres både på kaj eller forskellige skibe, hvorfra de kan analysere indgående data fra slæbesonarer samt igangsætte aktiviteter med fjernstyrede undervandsdroner.
Foto: Forsvaret
De fleksible operative løsninger giver især god mening i en tid med større ustabilitet og hybride trusler i Danmarks nærområde, hvor grænsen mellem den civile og militære opgaveløsning udviskes, og Søværnets skibe hurtigt skal kunne omstilles til at løse et bredt spektrum af opgaver.
Hvis man spørger chefen for Forsvarets Skibsprogram, så bør den modulære tænkning derfor også være central i udviklingen af Forsvarets fremtidige skibe.
”Det er det, der gør, at vi er i stand til at kunne tilpasse enheden til fremtiden. Typisk holder et krigsskib ca. 30 år. Jeg kan ikke se 30 år frem i tiden, og bare inden for de sidste få år har vi set ret klare eksempler på vigtigheden af at kunne omstille og justere på de nødvendige militære effekter,” forklarer kontreadmiral Torben Mikkelsen.
Modularitet på tværs
Mens modularitetsprincippet i Søværnets StanFlex-skibe primært understøttede den logistiske fleksibilitet, så skal langt flere dele af Forsvarets kommende skibe ifølge Skibsprogrammet tænkes modulært. Det gælder også de kommende patruljeskibe, hvis design i øjeblikket er under udvikling i samarbejde med Konsortiet Danske Patruljeskibe K/S, som er totalleverandør på projektet.
Grafisk fremstilling af udkast til Forsvarets kommende patruljeskibe.
”Der har man jo ønsket at erstatte en meget bred portefølje af skibe med én skibsklasse, som skal kunne håndtere flere forskellige ting. Der ligger det bare lige til højrebenet at tænke modularitet. Det er næsten en nødvendighed,” forklarer projektleder Rune Bust fra Forsvarets Skibsprogram.
En modulær tilgang til skibsbygning kan betyde, at man designer og producerer skibsdele i separate moduler, som først samles til sidst, eller at man udvikler skibenes evne til at ændre funktionalitet – de typer af opgaver, de kan løse – ved at påsætte forskelligt materiel og personel. På besætningssiden er modularitet en tilgang, hvor personel roteres ind og ud på skibene baseret på opgavens og udrustningens krav. Inden for logistik og vedligeholdelse af skibene er modularitetsprincippet en vigtig måde at give skibene mere operativ sejltid. Det sker ved, at man kan reparere og servicere skibenes moduler uden at binde skibene til kaj, og at man benytter standardiserede og udskiftningsegnede dele på tværs af systemer, som let kan anskaffes og udskiftes.
Samtænkning af civile og miltære løsninger
Konceptseminaret på Svanemøllens Kaserne var første skridt i et såkaldt ’triple helix-samarbejde’, som sikrer videndeling mellem forsvar, forskning og industri. Gennem en hel dag med oplæg og workshops gav deltagerne input til alle faser af udviklingen af fremtidens Søværn, herunder modulær tænkning inden for platforme og systemintegration, øget brug af AI, tilpasning til flere klimazoner og effektivisering af logistik, vedligehold og uddannelse.
Ifølge civile eksperter giver det rigtig god mening for Forsvaret at sparre med forskning og industri.
”I vores bagland er der jo mange, som i forvejen leverer ind til andre landes flåder. Så der ligger en masse viden der, som dansk forsvar ikke bruger,” forklarer direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center, Lars Bo Larsen, som var medarrangør på seminaret.
Samarbejdet om at udvikle maritim modulær teknologi er netop et af de områder, hvor samtænkningen af civile og militære løsninger kan have store potentialer:
”Det her kan faktisk være det nye vindeventyr bare med modularitet, hvis det bliver grebet rigtigt an,” forklarer René Bertelsen, som er CEO hos SH Defence, der laver modulsystemer til flådefartøjer.
”Man kan skabe det fra Søværnets side, man kan skabe det fra academias side, og man kan skabe det fra industriens side. Men vi skal jo have alle tre parret sammen for at kunne løfte det dertil, hvor jeg synes, det skal løftes til,” forklarer CEO René Bertelsen.