Østersølandene øver sig i bekæmpelse af forurening på havet

Af Forsvarskommandoen

En oliepøl på havets overflade kender ingen landegrænser eller regler for søterritorier. Den bevæger sig efter strøm, vind og vejr.

Derfor er det afgørende, at landene omkring Østersøen øver sig i at bekæmpe olieudslip sammen. På den måde er de klar med procedurer og samarbejdsaftaler på forhånd, inden et eventuelt olieudslip krydser en søgrænse, og de kan komme hurtigt i gang med at inddæmme den og samle den op.

“Det er vigtigt, at vi jævnligt mødes i samarbejdsøvelser og træner, hvordan vi sammen vil bekæmpe et eventuel olieudslip. På den måde har vi alle procedurer og tiltag klar på rygraden til den dag, hvor vi skal samarbejde om at samle olie op – selvom vi selvfølgeligt håber den dag aldrig kommer,” siger lederen af den danske del af øvelsen, kaptajnløjtnant Nanna Flensborg.

“Ved at mødes med hver vores miljøskibe kan vi også se, hvilket udstyr og hvilke skibe de andre lande har. Det giver ikke bare indblik i de ressourcer, som vi kan trække på hos hinanden, men det giver også inspiration til, hvordan man kan arbejde med opgaverne. Når nogen har fundet en god måde at gøre tingene på, kan det ved sådan en lejlighed udveksles, så vi sammen via erfaringsudveksling alle sammen bliver bedre,” siger hun.

Fra dansk side deltager det store havmiljøskib Gunnar Seidenfaden samt et af Marinehjemmeværnets fartøjer.

Miljøskibet Gunnar Seidenfaden samarbejder med et fartøj fra Marinehjemmeværnet om at trække en flydespærring, som skal opsamle olie (under øvelse). Arkivfoto: Steffen Fog / Forsvaret

Kemikalie- og gasudslip

Som noget nyt i år vil der blive lavet nogle øvelsesscenarier omkring bekæmpelse af gas- og kemikalieudslip. Denne del af øvelsen foregår som teoretisk træning, dvs. i et klasselokale, men alligevel er denne træning særdeles vigtig og udbytterig.

“Det er desværre ikke kun olie, der kan forurene havmiljøet. Også andre stoffer kan skade havmiljøet ganske betydeligt. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler vores kompetencer også omkring andre slags udslip end olieudslip. Derfor er der i øvelsen indlagt nogle workshops omkring kemikalie- og gasudslip, hvor vi sammen øver os i at planlægge, hvilken indsats der skal til, hvis der sker den slags udslip. Det er ganske nyttigt og en god ide, at vi sammen træner den slags også, så vi også er klar til den dag, sådan en katastrofe måtte ske,” siger Nanna Flensborg.

Popcorn spiller rollen som olie

Konkret går øvelsen ud på, at de forskellige landes miljøskibe skal øve sig i at opsamle olie, ligesom der er mandskab på kysten, som også træner olieopsamling. Man hælder naturligvis ikke rigtigt olie i havet, for det vil jo netop forurene havet. I stedet bruger man store mængder popcorn, da de på en og samme tid opfører sig som olie ved at lægge sig oven på vandet og blive ført rundt af strøm og vind, som om det var olie. Samtidig er popcorn noget, som ikke forurener.

Øvelsen indeholder dertil scenarier omkring brand ombord på skibe, assistance til skib i nød og en række kommunikationsøvelser, hvor for eksempel radiokommunikation øves landene imellem.

I alt otte lande og EU deltager i øvelsen, som foregår i Riga Bugten ved Letlands hovedstad tl og med i morgen. Landene er, foruden Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland og Litauen. Tilsammen vil omkring 13 miljøskibe deltage. Dertil deltager en helikopter og et fastvingefly.

Øvelsen foregår i regi af Helsinki-konventionen, som er en samarbejdsaftale mellem landene omkring Østersøen, hvor landene har forpligtet hinanden på at hjælpe hinanden med at forebygge havmiljøkatastrofer og bekæmpe olie-, kemikalie- og gasudslip. Medlemslandene skiftes til at være vært for øvelsen. Danmark var sidst vært i 2019.

Arkivfoto: Steffen Fog / Forsvaret