Prins, garder, legionær - Særudstilling i Livgardens Museum

Prins Aage mødte ved Den Kongelige Livgarde den 10. maj 1907. Efter sin rekruttid ved Livgarden begyndte prins Aage i officersskoles næstældste klasse. En af prinsens officerselevskolleger, Kristian Knudtzon, senere oberst og chef for Livgarden, beskrev prinsen som en livfuld kadet med strålende humør og med en charme som indtog kolleger og lærere. Knudtzons vurdering af prins Aage kan genfindes i mange beretninger fra gamle gardere, der beskriver en officer og chef, der er forud for sin tid, hvad angår mandskabsbehandlingen.

Prins Aage blev udnævnt til sekondløjtnant den 26. marts 1909 og til premierløjtnant 1. oktober 1909. Fra udnævnelsen til premierløjtnant i 1909 frem til 1914 var prins Aage tjenestegørende officer ved Den Kongelige Livgarde. I januar 1914 trådte prins Aage efter eget ønske uden for nummer og tog derefter på et længere ophold i udlandet.  Prins Aage afbrød imidlertid sin udenlandsrejse for at blive mobiliseret til sikringsstyrken ved den 1. Verdenskrigs udbrud. Midt i august 1914 genindtrådte prinsen i nummer ved Livgarden.

Prins Aages udlængsel var stor og i 1913 opnåede han tilladelse til at følge den græske hærs hovedkvarter under krigen mellem Grækenland og Bulgarien. I foråret 1918 ledsagedes prins Aage af Knudtzon under en rejse, der havde til formål at bese militære institutioner i England og Frankrig. Fra december 1919 og et år frem til december 1920 var prinsen på et længere og særdeles succesfuldt tjenesteophold ved 16. Jægerbataljon i Metz i Frankrig.
Springet til Legionen krævede grundige overvejelser bl.a. i forhold til prinsens familiære forhold. Set ud fra et økonomisk perspektiv blev valget truffet ved Landmandsbankens krak i september 1922, hvor prinsen mere eller mindre mistede hele sin formue.

 
I foråret 1923 meldte kaptajn prins Aage sig til tjeneste ved Legionens 2. regiment i Meknes i Marokko. Kort tid efter kom han, som forbindelsesofficer, første gang i ilden. Han udmærkede sig flere gange ved at udvise stort mod, dømmekraft og beslutsomhed. Indsatsen blev belønnet med det franske krigskors og hædrende omtale.

 
I begyndelsen af 1924 overtog prinsen kommandoen over 2. regiments beredne kompagni, hvilket var en udnævnelse, der taler for prinsens høje militære egenskaber. Kompagniet deltog i sikringstjeneste langs grænsen til Spansk Marokko. Prins Aage beskrev tjenesten på følgende vis: ”Jeg maa sige, at det var en haard Omgang: men jeg slap godt fra det, idet mit Kompagni i de 8 maaneder, i hvilke jeg førte Kommandoen kun havde 5 dræbte og 6 saarede”.

I 1925 var prins Aage tilbage i stabstjeneste som efterretningsofficer.  I juni måned beordredes han til fronten mod de velorganiserede Riffkabylerne. Prinsen fremhæves igen for sin indsats.

I perioden 1926-1928 gennemgik prins Aage krigsskolen i Paris. I 1929 er han tilbage i Marokko, hvor han igen udmærker sig. I 1934 gør han tjeneste ved en motoriseret afdeling i det sydlige Marokko og året efter udnævnedes han til bataljonschef. I det følgende år blev prins Aage betroet flere diplomatiske opgaver. Det franske udenrigsministerium sendte ham f.eks. på en tre måneders foredragsturné i USA. I begyndelsen af november 1935 tiltrådte prins Aages sin sidste stilling i Den Franske Fremmedlegion, som bataljonschef for 3. regiments 2. bataljon.

Da 2. Verdenskrig brød ud beordredes prins Aages bataljon til Narvik. Bataljonschefen, der var alvorligt syg, fulgte imidlertid ikke med. En begyndende forkølelse gik over i en alvorlig lungebetændelse. Den 29. februar 1940, to dage efter bataljonens afmarch, gik prins Aage bort.

Prins Aages karriereforløb ved Den Franske Fremmedlegion er helt ekstraordinært. Ud over den lange tjenestetid er det særligt hans forståelse for mandskabsbehandling og hans indsigt i de underordnede legionærers vilkår og forhold, der selv den dag i dag – mere end 80 år efter hans død, bidrager til Legionens identitet og selvforståelse. Dette formidles bl.a. i Legionens Museum, hvor flere genstande med relation til prins Aage findes udstillet. En del af disse genstande er udlånt til særudstillingen ”prins, garder, legionær”.