Fregatten Iver Huitfeldt

Fregatten Iver Huitfeldt. Foto: Nicklas Levin / Forsvaret

Fregatterne Iver Huitfeldt og Niels Juel skulle på skift fungere som flagskib for NATOs flådestyrke i andet halvår af 2024. Problemer med luftforsvarssystemerne betyder, at regeringen må ændre planer. Det er Folketinget og partierne bag forsvarsforliget blevet orienteret om i dag.

 

”Vi har været nødt til at ændre i det danske bidrag til NATOs stående flådestyrke i andet halvår af 2024. De udfordringer, som besætningen på Iver Huitfeldt oplevede under missionen i Det Røde Hav, er fortsat ikke udbedret. Derfor følger vi Forsvarskommandoens indstilling om ikke at udsende fregatten til sejlende tjeneste. Vi vil i stedet tilbyde NATO at varetage forpligtelserne som styrkechef for NATOs flådestyrke fra danske flådestationer. Det er en nødvendig beslutning. Når fejlen er udbedret er skibene klar til at stikke til søs igen”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

 

Danmark har tidligere tilbudt at stille en fregat til rådighed som flagskib for NATOs stående flådestyrke (SNMG1) i perioden 11. juli til 5. november 2024. I hele andet halvår af 2024 stiller Danmark tillige styrkechefen og føringsstaben.

 

Grundet problemer med bl.a. luftforsvarssystemerne konstateret under fregatudsendelse til Det Røde Hav kan Forsvarskommandoen dog ikke længere anbefale indsættelse af fregatterne i SNMG1 i sejlende tjeneste, før problemerne med luftforsvarssystemerne er udbedret.

 

”Det er kendetegnende for Forsvarets enheder, at de stiller op og altid ønsker at løse opgaven. I den specifikke sag, har jeg imidlertid truffet en samlet beslutning om ikke at anbefale udsendelse af fregatten som kampenhed, når der fortsat er forhold vedr. skibets sammensætning og bevæbning, der er uafklarede. Det har jeg gjort under indtryk af et forværret trusselbillede, og fordi de enheder, vi sender ud, skal være klar til at løse opgaven. Det skylder vi vores medarbejdere, vores samarbejdspartnere og den danske befolkning.”, siger fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.

 

”Når vi som politikere beslutter at udsende danske soldater, så er det helt afgørende, at vi giver dem de bedst mulige betingelser for at lykkes. Derfor skal vi være sikre på, at materiellet understøtter soldaternes arbejde bedst muligt. Der er fortsat forhold vedrørende udrustning og bevæbning, som ikke er endeligt afdækkede, derfor tilmelder vi ikke en fregat som kampenhed i første omgang”, siger Troels Lund Poulsen.

 

I dansk havn kan fregatterne ligge klar med alt for føringen nødvendigt om bord (stab, kommunikationsudstyr mv.), og vil kunne stå til søs og indgå i NATO flådestyrken, når udfordringerne med luftforsvarssystemet måtte være udbedret.