Møde mellem Forsvarets ledelse og chefen for Joint Force Command Norfolk viceadmiral Perry.

Møde mellem Forsvarets ledelse og chefen for Joint Force Command Norfolk i Holmens Kanal. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Af Forsvaret

 

Forsvarskommandoen har de seneste dage haft besøg af commander Joint Force Command Norfolk viceadmiral Doug Perry (US), som er på rundrejse i Norden.

 

Formålet med viceadmiral Doug Perrys besøg i de nordiske lande er at drøfte udviklingen af de regionale planer samt høre om status i respektive lande.

 

Under besøget i Forsvarskommandoen holdt viceadmiral Perry blandt andet møder med chefen for Operationsstaben generalmajor Ulrik Hellebjerg. Perry havde også drøftelser med forsvarschefen general Michael Hyldgaard og generalløjtnant Henrik Berg, der netop er tiltrådt som chef for Forsvarsstaben.