Soldaterne møder befolkningen i Letland

Af Forsvaret

I den østlettiske by Aluksne gør tropperne sig klar. De tager deres skudsikreveste på, hænger geværerne over skulderen og pakker lommerne med slik og nøgleringe. For dette er ikke soldater, der gør sig klar til skydebanen. De skal noget, der er mindst lige så vigtigt – vise tilstedeværelse. For godt nok hører den danske kampbataljon til tæt på Riga, men de er tilstede for og i hele Letland.

Dansk soldat viser sit udstyr til unge lettere. Foto: Magnus Terp / Forsvaret

Soldaterne begynder deres patrulje gennem gaderne. Her hilser de lokale pænt, mens børn stopper op for at beundre dem, når de går forbi.

To af infanteristerne kigger på hinanden. Her siger den ene til den anden: ”Man kan sgu mærke, det her betyder noget for letterne”

En soldat kommer gående med en pose æbler, som en gammel dame har givet ham. For her ved de lokale godt, hvad der er på spil. For dem er storpolitikken en del af hverdagen. Og for NATO er det vigtigt at vise dem, at hele Letland vil blive forsvaret, hvis der igen skulle opstå en trussel mod landet.

Dansk materiel foran lettisk kulturcenter i den østlettiske by Balvi. Foto: Magnus Terp / Forsvaret

Den bedste forsikring er en stærk alliance

Det, de danske tropper laver i Aluksne, er en vigtig del af den danske mission til Letland. For udover at skulle afskrække ved at vise kampkraft gennem øvelser og i yderste tilfælde være klar til at forsvare landet, så er en afledt vigtig opgave for tropperne også at være med til at forsikre letterne om, at Danmark og NATO er der for dem, og at de er klar til at hjælpe dem lige gyldigt hvad. Dette er også en vigtig del af udsendelsens største øvelse ”Resolute Warrior”.

”Opgaven går ud på at vise NATO-alliancens solidaritet. Altså vise at hvis der skulle være nogen, som kunne finde på at angribe et NATO-land som for eksempel Letland, så står NATO-alliancen sammen for at forsvare det,” fortæller Jimmi Holst, chef for den danske styrke udsendt til Letland.

Gaderne i Aluksne er heller ikke det eneste sted, hvor de danske tropper har været tilstede under udsendelsen. Soldaterne har vist tilstedeværelse i flere byer over hele Letland, og bare under øvelsen har danske soldater besøgt 35 steder herunder slotte med stor lettiske kulturel betydning, torve for at vise materiel frem, fakkeloptog i flere byer for Letlands faldne veteraner, borgmesterkontorer for at forsikre og koordinere med de lokale om vores tilstedeværelse og skoler for at vise fremtiden, at NATO er der for dem.

En dansk kampvogn bliver udstillet i den lettiske by Gulbene. Foto: Magnus Terp

Taknemmeligheden er til at spore

Klokken nærmer sig middag og feltrationerne begynder at blive gjort klar bag i de danske pansrede køretøjer efter en lang dag med besøg ved skoler i det østlige Letland. Næste stop bliver denne gang lidt længe, så der er tid til, at soldaterne kan spise og gøre sig klar til de sidste besøg.

Køretøjerne kører ind på endnu en parkeringsplads. Soldaterne samler deres udstyr, så de igen kan vise det frem til de interesserede børn. Denne gang bliver en af soldaterne dog prikket på skulderen. Det er en af lærerne fra skolen.

Hun spørger om soldaterne har spist, eller om de har lyst til at spise med nede i skolens kantine. De vil gerne takke for, at soldaterne tager sig tid til at komme hele vejen herud for at vise, at selv her er der NATO-soldater til stede.

Feltrationerne bliver hurtigt gemt væk igen til en anden dag.

En dansk kaptajn fortæller unge lettere om NATOs tilstedeværelse. Foto: Lærke Weensgaard / Forsvaret

I Letland kommer frihed ikke uden kamp

Den lettiske befolkning er et folk, som forstår, at frihed ikke kommer uden en pris.

Letland er et af de yngste lande i NATO-alliancen. For selvom landet den 18. november kunne fejre 107 års uafhængighed, så har landet både været besat af først Sovjetunionen, så Tyskland og derefter Sovjetunionen igen i årene frem til 1991, hvor landet officielt igen blev frit.

I den lettiske befolkning er der omkring 24 procent, som identificerer sig som russiske af oprindelse, men som er borgere i det lettiske samfund. Her lever de som en del af den sovjetiske fortid, hvor landegrænserne ikke var lige så fast optrukne.

Netop derfor er arbejdet ude i befolkningen vigtigt, så alle i Letland tror på, at også Danmark er der for deres skyld.

”Det er vigtigt for os, at vi ikke bliver set, som en ekstern del af det lettiske forsvar. Vi er med på, at vi ikke er lettere, og derfor skal vi integrere os bedst muligt, for når vi kender hinanden, så vil vi i langt større grad også være i stand til at kunne hjælpe og forsvare hinanden, siger Jimmi Holst.”

Dansk soldater deltager i fakkeloptog for Letlands faldne veteraner (Lāčplēsis dag). Foto: Magnus Terp / Forsvaret

For den frie fremtid

I en gymnastiksal sidder 100 elever dybt opslugt i, hvad der foregår på scenen foran dem. Selvom, der er gået 40 minutter, er der næsten ingen mobiler at spore blandt børnene. Oppe på scenen skinner et enkelt spotlight med varmt lys på den unge danske kaptajn, som er fokuspunktet for børnenes interesse. Her fortæller han, om den danske tilstedeværelse i Letland.

Derefter er der plads til spørgsmål. Her bliver den unge kaptajn bombarderet. Han svarer roligt på hvert spørgsmål, hvorefter en ny hånd hver gang skyder op. Dette står på i et godt stykke tid.

Da spørgsmålene i første omgang er færdige klistrer eleverne sig op af vinduerne. Udenfor står danske pansrede køretøjer og deres lettiske allierede sammen med deres dertilhørende soldater og venter på at blive omringet af børnene. Kaptajnen selv bliver også omringet, for selvom præsentationen er færdig, er der stadig mange spørgsmål tilbage at stille. Et er dem er ”er du bange, når du er her?”. Et let spørgsmål at svare på.

For børnene kan være helt trygge. NATO går ingen steder.

Dansk infanterikampkøretøj og kampvogn deltager i Letlands nationaldag. Foto: Magnus Terp / Forsvaret