”Vores største udfordring er vores bemandingsevne”

Af Forsvarskommandoen

Hvor står Søværnet lige nu?

Sikkerhedssituationen er mere usikker end vi har set længe. Der er vedtaget en Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten. Den giver en retning på udviklingen for Søværnet, og vil løse dele af de udfordringer, vi har med ældre materiel, ved at vi får udskiftet THETIS-klassen med tre nye arktiske skibe. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ligge i Delaftale 2, og vi kender heller ikke den fulde flådeplan, men nu bliver der taget hul på en udskiftning af nogle af de enheder, der er mest nedslidte, og det er positivt.

Der er også stor fokus på beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Truslen har materialiseret sig ret markant på det seneste, og det er en situation, der skal håndteres anderledes end de klassiske sømilitære trusler. Også her har vi behov for en kapacitetsmæssig styrkelse, og Søværnets opgaveløsning skal selvfølgelig støttes med andre kapaciteter, for eksempel droner og fly. Vi er i færd med at styrke vores evne til at analysere og forstå de aktiviteter, der foregår, ligesom vi er også i færd med at styrke vores samarbejde med øvrige relevante myndigheder og vores nabolandene. Der er ingen tvivl om at samarbejde, udvikling og udveksling af information er nøglen til at håndtere dette område. At NATO også spiller en rolle her, er Baltic Sentry et godt eksempel på.

Men det bliver vel en udfordring, at Søværnet med Arktis og beskyttelsen af den undersøiske infrastruktur har to store opgaver, der komme til at konkurrere om nogle begrænsede ressourcer?

Det kræver naturligvis, at man har personellet og materiellet til at kunne håndtere begge dele. Men det er min opfattelse, at det er der fokus på i det arbejde, der kører med flådeplanen. Jeg glæder mig rigtig meget til at se flådeplanen, som jeg selvfølgelig har været med til at levere analyser til. Min holdning er, at der ikke er en skoleløsning på, hvordan en flådeplan skal se ud, men der skal selvfølgelig samlet set være en sammenhæng, der gør, at vi kan løse opgaverne i Rigsfælleskabet og nærområdet samt i internationale missioner, når der er behov for det.

I mit perspektiv er den største udfordring vores bemandingsevne. Det er blevet bedre over de seneste par år, men vi har ikke desto mindre udfordringer. Lige nu særligt i 1. Eskadre og med det tekniske personel mere generelt. Her er der udfordringer med både at rekruttere og fastholde. Helt generelt er det særligt personelomsætningen, der er for høj. Vi ser en tendens til, at folk forlader os efter ganske kort tid og egentligt giver udtryk for, at de har haft en god tid. Men de skal videre for at prøve noget andet. Jeg tror ikke, vi kan ændre mentaliteten hos de unge mennesker, og det skal vi heller ikke. Men jeg tror, vi har brug for nogle værktøjer til at håndtere den personelomsætning, vi har nu. Vi har iværksat en del initiativer selv, og der ligger flere relevante værktøjer i HR-pakken, som er på vej.

Der er også et redskab i den udvidede og forlængede værnepligt. Vi rekrutterer allerede mange fra værnepligten, og det er meningen, at de værnepligtige skal ind og besætte nogle af de faste stillinger på skibene. Jeg tror, at værnepligten bliver en vigtig faktor i at styrke vores bemandingsevne.

Der har været meget offentligt fokus på forskellige ting, der ikke har fungeret i Søværnet. Ildledelsessystemet på fregatterne, manglende ildledelsessystemer på patruljefartøjer af Knud Rasmussen-klassen og de slidte inspektionsskibe blot for at nævne nogle af dem. Hvad kan og vil du gøre for at løse de udfordringer?

Vi kommer jo fra en situation, hvor Forsvaret bare for få år siden var igennem nogle ganske store spareøvelser, og det har da betydning for de kapaciteter, vi står med i dag. Så kritikken er på mange områder relevant. Men vi kan også konstatere, at der nu er fokus på det fra alle sider. Der er delaftalen om Arktis og Nordatlanten, en flådeplan er på vej, og der bliver arbejdet på de udfordringer, der var med fregatten i Det Røde Hav.

En anden udfordring, og den gælder for hele Forsvaret, er evnen til at opbygge og implementere nye kapaciteter hurtigt. Det skal gå i et helt andet tempo end hidtil. Det ved jeg, at der også er stort fokus på, og jeg hører, at der bliver arbejdet på at forkorte processerne. Det er vigtigt, at vores personel kan se, hvor Søværnet er på vej hen. Og at de kan se vi flytter os. Det betyder meget for arbejdstilfredsheden for det faste personel.

Der er gang i en voldsom udvikling inden for droner og ubemandede systemer. Hvordan ser du udviklingen på Søværnets område?

Jeg tror ikke, man skal forvente, at de store sejlende kapaciteter bliver erstattet af ubemandede enheder i nogen nær fremtid. Men der er ingen tvivl om, at som våbensystemer og som sensorer, der får de ubemandede systemer en stor rolle i fremtiden. Og jeg er ret sikker på, at vores store skibe skal designes, så de i højere grad bliver moderskibe for de ubemandede platforme. Der er ingen tvivl om, at udviklingen går rigtig, rigtig stærkt. Vi skal træne med droner, og vi skal træne mod droner. Og jeg tror, at vi skal kunne håndtere mange forskellige typer af droner og ubemandede systemer og en løbende udskiftning af dem, fordi udviklingen går så stærk. Men, det er ikke et helt nyt område for os. Danmark og Søværnet har faktisk været et foregangsland, hvad angår brug af droner til minerydning.

Skal vi have ubåde igen?

Der, hvor vi står nu, synes jeg ikke, at det giver mening. Det vil kræve rigtigt mange ressourcer, og jeg synes, at de er brugt bedre på andre områder. Det er ikke det samme som at sige, at det er en irrelevant kapacitet, men det er også en enorm kompleks kapacitet. Så kan man spørge, hvorvidt vi skulle have nedlagt ubådene? Det er der skrevet meget om. Men, det kan jeg ikke rigtigt bruge til noget nu - vi er, hvor vi er.

Hvad er det vigtigste mål lige nu?

Operativt er det evnen til at forsvare Kongeriget. Det er vores kerneopgave. Det kræver relevante kapaciteter, veluddannede besætninger og en arbejdsplads præget af ordentlighed. Vi har haft en tendens til at sige, at evnen til at kæmpe forudsatte, at der kom nye kapaciteter. Men vi skal til enhver tid kunne kæmpe med de kapaciteter, vi har. Det synes jeg, sikkerhedssituationen tilsiger.

Herefter er det Søværnets udvikling. Vi skal have en langsigtet udviklingsretning, som kommer med flådeplanen og vi skal have sat arbejdet med den godt i gang.

Hvad skal Søværnets ansatte vide om deres nye chef?

Jeg har været i Søværnet i snart 35 år, og jeg synes, at min største styrke er min bredde. Jeg har sejlet i både 1. og 2. Eskadre, jeg har arbejdet i Søværnets Taktiske Stab, Søværnskommandoen af flere omgange, i Forsvarskommandoen og i ministeriet, så jeg har en bred forståelse for både det operative og det stabsmæssige.

Jeg er fokuseret på vores kerneopgave. At forsvare Kongeriget. Vi skal kunne kæmpe og vinde. Alt hvad vi gør skal direkte eller indirekte understøtte denne evne. Jeg betragter mig selv som lyttende og inddragende, men jeg er også vedholdende i forhold til at løse vores kerneopgave og udvikle Søværnet.

Er der en stilling, som særligt har betydet noget for dig?

Skal jeg pege en enkelt stilling ud, der særligt har betydet noget, er det min tid som chef på en inspektionskutter ved Grønland, da jeg var 25-26 år. Tjenesten og miljøet deroppe lærte mig, at man skal kunne klare sig selv, og at man skal kunne finde løsninger. Der er altid en løsning. Den er ikke nødvendigvis enkel. Det ser vi også med de udfordringer, som vi står med nu, men der er altid en løsning.

Er der noget du afslutningsvist gerne vil sige til dine medarbejdere?

Jeg vil gerne takke medarbejderne for det kæmpe store arbejde, de laver hver dag. Vi har mange baseline-operationer, hvor vi ikke bare er i beredskab, men hvor vi hele tiden sejler og opererer. Det er i danske farvande, færøske farvande, grønlandske farvande og i FRONTEX samt i operationsrum mv. Det arbejde er jeg dybt imponeret af, og jeg vil gøre mit bedste for at understøtte og fastholde det.

Jeg ved, at der bliver trukket store veksler på vores medarbejderne, og at det kan være svært at kombinere privatliv og tjeneste. Jeg anerkender det og jeg har stor respekt for det.

Jeg vil ikke skjule, at vi har mange udfordringer, og det vil der blive ved med at være. Men, jeg synes også, at det går den rigtige vej, og at vi står et godt sted i forhold til, hvor vi stod for fem eller 10 år siden. Og det er positivt.