[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Endnu en uge er nu gået, og vi har i den forgangne uge blandt andet afviklet natflyvning, hvor alle piloter i det mindste fik noget nattræning, selv om flere af flyene er begyndt at have mindre fejl.

Med hensyn til den Litauiske Independence Day, fik vi ikke fløjet, da vejret valgte at vise sig fra en af sine dårlige sider, nemlig rimtåge.

Der er efterhånden ved at tegne sig et meget stabilt billede af vores operationer, 40% af vores planlagte flyveture er ikke blevet fløjet, på grund af det dårlige vejr.
Vi har ellers prøvet at forklare meteorolog Flemming, at det gerne skulle ændre sig til det bedre, men det har han åbenbart ikke forstået endnu, da vi fortsat har det bedste vejr i weekenderne.

Uddrag af artikel skrevet af ANS i ugens nyhedsbrev.

Læs nyhedsbrevet her