[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

STUD LUFT giver unge, der skal træffe deres karrierevalg, mulighed for over to dage at opleve muligheder og udfordringer som officer i Flyvevåbnet.
- ”Vi forventer inden tilmeldingsfristens udløb d. 19. februar at nå vores målsætning om 200 tilmeldte”, siger HR medarbejder ved Flyvevåbnets Officersskole (FLOS), Flemming Skov Ansdal, og fortsætter: ”Sidst vi talte op, havde vi mere end 190 deltagere, og normalt er der mange tilmeldinger i ugerne op til arrangementet”. STUD LUFT arrangementet af-vikles på Flyvestation Karup i dagene 4.-5. marts 2009. Skulle der være for mange tilmeld-te til STUD LUFT i marts, kan interesserede også deltage i et STUD LUFT arrangement i efteråret 2009 (9.-10. september).  

Tæt på virkeligheden
Deltagerne er unge, der typisk er ved at færdiggøre gymnasiet, HTX, HF eller lignende, og som skal til træffe et studie- og karrierevalg. – ”Ud over at høre om selve officersuddan-nelsen, får de unge rig mulighed for at snakke med uddannede officerer og unge kadetter, som selv er i gang uddannelsen, siger Flemming Skov Ansdal. Samtidig giver flyvevåbnet også deltagerne mulighed for at komme helt tæt på og røre det materiel, som benyttes herhjemme og under missioner i fx Afghanistan.

STUD LUFT på facebook
Tidligere rekrutteringskampagner for officersuddannelserne har forsøgt at ramme de unge i TV, på håndboldbaner og lignende, men som noget nyt starter flyvevåbnet med en STUD LUFT kampagne på facebook. – ”Mange af vores nuværende studerende og medarbejde-re er allerede på facebook, og mange af de unge potentielle ansøgere er sandsynligvis også på facebook, og derfor vil vi gerne i kontakt med dem dér”, siger Flemming Skov Ansdal. Ifølge Politikens net udgave fra 16. januar er knap 1.8 millioner danskere nu på FACEBOOK, og tallet er kraftigt stigende. Danmark er i øvrigt med 33% det land i Norden med flest andel af brugere på facebook. Fordelen ved facebook er, at STUD LUFT bud-skabet spredes lynhurtigt via facebook via facebook venne funktion. – ”Vi har store for-ventninger til vores nye facebook kampagne, dels fordi vi kan ramme de unge, hvor de er, dels vi får bedre værktøjer til at holde kontakten ved lige med de unge, som har været på STUD LUFT”, slutter Flemming Skov Ansdal.

Vind en helikoptertur
Som et nyt indslag i år kan man på facebook vinde en tur i flyvevåbnets AS-550 FENNEC helikopter.

Læs mere om STUD LUFT her: www.studluft.dk

Af Allan Møller-Petersen, allanmp@mil.dk