Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Endeligt farvel til Radarhoved Multebjerg
Efter 55 års operativt virke blev Radarhoved Multebjerg formelt lukket ned tirsdag den 18. januar.
18. januar, 2011 - Kl. 14.58
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Radaren i Grib Skov udsendte sit sidste bip midt i december 2010, og i dag, tirsdag den 18. januar 2011, drejede chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Dam, nøglen om for det sjællandske radarhoved.
Efter en kort gennemgang af de godt halvtreds års historie roste generalmajoren medarbejderne for den helt specielle holdånd, der har været kendetegnende for Multebjerg-folket.
- Glem ikke denne unikke arbejdsplads, men lad være med at hænge i fortidens dynd. Tag jeres gode oplevelser med og udbred dem så godt I kan på jeres nye tjenestesteder, sagde han.
Britt Treu ved sin gamle og trofast Lord-radar, som hun mener har været landets mest stabile. (Foto: Arne Bach Nielsen)
Dagens gæster ved den lille reception talte ud over radarhovedets ansatte også tidligere medarbejdere, indbudte offentlige personer og nøglepersoner fra Air Control Wing.
Den snes medarbejdere, der nu må se deres arbejdsplads lukket, er blevet omplaceret til andre tjenester i Forsvaret, og det tekniske udstyr venter nu på at blive pillet ned. Hvad der skal ske med stedets bygningsmasse er endnu ganske uafklaret.
Vemodigt tilbageblik
Flyverspecialist og radartekniker Britt Treu, der har arbejdet 18 år ved radaren på Multebjerg, ser lidt vemodigt tilbage:
- Jeg mener, at det er på sin plads, at en dag som denne bliver markeret. Jeg er kommet her i mange år som vagtholdstekniker. Minderne er mange. Jeg kommer til at savne mine kolleger, men også det at arbejde midt i skoven, som vi er vant til at se skifte udseende efter årstiderne. Jeg skal nu være tekniker i Søværnet. Det glæder jeg mig til; også fordi jeg kun får fire kilometer til mit nye job.
Ole Olesen genser sin gamle dieselgenerator, som han selv har været med til at installere i sin tid. (Foto: Arne Bach Nielsen)
Tidligere seniorsergent og elkraftmekaniker Ole Olesen, der arbejdede ved radaren fra 1966 til 1982, husker, hvordan der førhen summede af liv på stationen:
- Jeg husker, da der var tre vagthold á 30 personer. Da kunne man holde tre messer kørende, for der var rigeligt med liv - også i fritiden. Trods mine mange år på stedet føler jeg ikke noget særligt over for lukningen. Jeg betragter det blot som en naturlig udvikling.
Chefen for Radarhoved Multebjerg, major Allan Kjerrumgaard, fremhævede skoven med dens lyde af fugle og insekter blandet med årstidernes skiften som en af de ting, han kommer til at savne. Men han kommer også til at savne arbejdspladsen, som han har set udvikle sig.
Fra hemmelig til åben
- Fra at være en ’hemmelig’ station indtil Murens fald i 1989 har jeg oplevet, hvordan Forsvaret gradvist er blevet mere åbent, og radaren på Multebjerg er ingen undtagelse. Vi har heller ikke været undtaget, når det gælder at tage en tjans under internationale missioner, forklarer han.
Åbenhed er flere ting. Besøg af offentligheden lige fra børnehaver til pensionistforeninger har radarhovedet også taget imod. Allan Kjerrumgaard får et smil om munden, når han fortæller om børnene, der med skrigende fryd har kastet hjemmelavede papirflyvere ud fra det 35 meter høje radartårn.
Lukningen af Radarhoved Multebjerg betyder ikke en sort plet over Sjælland på radarbilledet. Blandt andet to mobile radarer opstillet på Sjælland sørger for, at overvågningen stadig er intakt.
Fakta om Radarhoved Multebjergs historie:
Flyradarstation Multebjerg, som den hed dengang, ved Kagerup blev erklæret operativ i 1955 med kaldesignalet Shylock. Stationen forblev operativ indtil 1966, hvor uddannelsen af alt operativt kontrol- og varslingspersonel blev overført fra Vedbæk til Multebjerg.
Da NADGE-uddannelserne skulle planlægges, blev der oprettet en selvstændig skole i Multebjerg, der fik navnet Flyvevåbnets Kontrol- og Varslingsskole. Ved NADGE-systemets indførelse i 1971 blev alt operativt personel flyttet fra Multebjerg til Vedbæk.
I 1982 fik Multebjerg status som radarhoved med drastiske nedskæringer af personel til følge. De operative uddannelser blev overført til Skagen.
Forsvarsforliget i 2004 så ud til at give bemandingen af radarhovedet et løft, idet enhedens radar skulle udskiftes med en mobil radar, der på sigt ville give flere hænder i arbejdet. Men den mobile radar kom i stedet til Karup, og seneste forsvarsforlig drejede nøglen på det nordsjællandske radarhoved.
Radaren i Grib Skov udsendte sit sidste bip midt i december 2010, og i dag, tirsdag den 18. januar 2011, drejede chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Dam, nøglen om for det sjællandske radarhoved.
Efter en kort gennemgang af de godt halvtreds års historie roste generalmajoren medarbejderne for den helt specielle holdånd, der har været kendetegnende for Multebjerg-folket.
- Glem ikke denne unikke arbejdsplads, men lad være med at hænge i fortidens dynd. Tag jeres gode oplevelser med og udbred dem så godt I kan på jeres nye tjenestesteder, sagde han.
Britt Treu ved sin gamle og trofast Lord-radar, som hun mener har været landets mest stabile. (Foto: Arne Bach Nielsen)
Dagens gæster ved den lille reception talte ud over radarhovedets ansatte også tidligere medarbejdere, indbudte offentlige personer og nøglepersoner fra Air Control Wing.
Den snes medarbejdere, der nu må se deres arbejdsplads lukket, er blevet omplaceret til andre tjenester i Forsvaret, og det tekniske udstyr venter nu på at blive pillet ned. Hvad der skal ske med stedets bygningsmasse er endnu ganske uafklaret.
Vemodigt tilbageblik
Flyverspecialist og radartekniker Britt Treu, der har arbejdet 18 år ved radaren på Multebjerg, ser lidt vemodigt tilbage:
- Jeg mener, at det er på sin plads, at en dag som denne bliver markeret. Jeg er kommet her i mange år som vagtholdstekniker. Minderne er mange. Jeg kommer til at savne mine kolleger, men også det at arbejde midt i skoven, som vi er vant til at se skifte udseende efter årstiderne. Jeg skal nu være tekniker i Søværnet. Det glæder jeg mig til; også fordi jeg kun får fire kilometer til mit nye job.
Ole Olesen genser sin gamle dieselgenerator, som han selv har været med til at installere i sin tid. (Foto: Arne Bach Nielsen)
Tidligere seniorsergent og elkraftmekaniker Ole Olesen, der arbejdede ved radaren fra 1966 til 1982, husker, hvordan der førhen summede af liv på stationen:
- Jeg husker, da der var tre vagthold á 30 personer. Da kunne man holde tre messer kørende, for der var rigeligt med liv - også i fritiden. Trods mine mange år på stedet føler jeg ikke noget særligt over for lukningen. Jeg betragter det blot som en naturlig udvikling.
Chefen for Radarhoved Multebjerg, major Allan Kjerrumgaard, fremhævede skoven med dens lyde af fugle og insekter blandet med årstidernes skiften som en af de ting, han kommer til at savne. Men han kommer også til at savne arbejdspladsen, som han har set udvikle sig.
Fra hemmelig til åben
- Fra at være en ’hemmelig’ station indtil Murens fald i 1989 har jeg oplevet, hvordan Forsvaret gradvist er blevet mere åbent, og radaren på Multebjerg er ingen undtagelse. Vi har heller ikke været undtaget, når det gælder at tage en tjans under internationale missioner, forklarer han.
Åbenhed er flere ting. Besøg af offentligheden lige fra børnehaver til pensionistforeninger har radarhovedet også taget imod. Allan Kjerrumgaard får et smil om munden, når han fortæller om børnene, der med skrigende fryd har kastet hjemmelavede papirflyvere ud fra det 35 meter høje radartårn.
Lukningen af Radarhoved Multebjerg betyder ikke en sort plet over Sjælland på radarbilledet. Blandt andet to mobile radarer opstillet på Sjælland sørger for, at overvågningen stadig er intakt.
Fakta om Radarhoved Multebjergs historie:
Flyradarstation Multebjerg, som den hed dengang, ved Kagerup blev erklæret operativ i 1955 med kaldesignalet Shylock. Stationen forblev operativ indtil 1966, hvor uddannelsen af alt operativt kontrol- og varslingspersonel blev overført fra Vedbæk til Multebjerg.
Da NADGE-uddannelserne skulle planlægges, blev der oprettet en selvstændig skole i Multebjerg, der fik navnet Flyvevåbnets Kontrol- og Varslingsskole. Ved NADGE-systemets indførelse i 1971 blev alt operativt personel flyttet fra Multebjerg til Vedbæk.
I 1982 fik Multebjerg status som radarhoved med drastiske nedskæringer af personel til følge. De operative uddannelser blev overført til Skagen.
Forsvarsforliget i 2004 så ud til at give bemandingen af radarhovedet et løft, idet enhedens radar skulle udskiftes med en mobil radar, der på sigt ville give flere hænder i arbejdet. Men den mobile radar kom i stedet til Karup, og seneste forsvarsforlig drejede nøglen på det nordsjællandske radarhoved.