[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvevåbnets F-16 har i det seneste døgn gennemført fire missioner i områderne mellem Tripoli, Yafran og Misratah. Flyene var indsat i observationsopgaver og mod selvkørende antiluftskytssystemer, kampvogne og andre militære køretøjer. Der blev anvendt tre præcisionsbomber på de fire missioner.

Det samlede antal missioner er nu på 282, hvoraf de 281 har været luft-til-jord missioner, mens en enkelt har været en luft-til-luft mission. Det samlede antal anvendte præcisionsbomber er på 500 styk.