[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Danske F-16 Fighting Falcon har i det seneste døgn gennemført to missioner over Libyen i mellem Brega og Zlitan. Flyene var indsat mod militære stillinger og militære køretøjer. Der blev anvendt 4 præcisionsbomber.

Der er nu gennemført 414 missioner, hvoraf de 412 har været luft-til-jord missioner, mens to har været luft-til-luft missioner. Det samlede antal anvendte præcisionsbomber er på 673.