[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvevåbnets F-16 har i det seneste døgn gennemført fire missioner i flere områder mellem Tripoli og Misratah. Flyene var indsat i observationsopgaver og mod mål som kampvogne, raketkastere og militære faciliteter. Der blev anvendt syv præcisionsbomber.

Der er nu i alt blevet gennemført 274 missioner med danske F-16 fly, hvoraf de 273 har været luft-til-jord missioner, mens en enkelt har været en luft-til-luft mission. Det samlede antal anvendte præcisionsbomber er nu på 494 styk.