Ugebrev 30. juni – 6. juli

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Faktisk så højt, at beboerne i de to byer Al-Qurnah og Al-Medinah ikke kunne køre ud af byen uden at køre gennem et af de i alt fem check points.

Fra morgen til aften har de danske soldater holdt øje med trafikken i samarbejde med det lokale politi.
Synlig er også, hvad lejren Camp Eden er ved at blive. Faktisk er ingeniørerne og Den Lette Opklaringseskadron begyndt at bygge de første såkaldte Pre-fabs, beboelsescontainere, hvor opklaringsfolkene fremover skal bo.

De mangler nemlig de noget mere luksuriøse hvilemuligheder, når de har kørt patruljer eller stået på check points til sent på natten og derfor har behov for et køligt sted at hvile i dagtimerne.
Selv om der er etableret køl i alle telte, så kan køleanlæggene dårligt bringe temperaturerne ned på gradtal, hvor det er muligt at sove til middag. Men det er der snart rådet bod på.

Lejren har efterhånden et omfang, så den troner som en ørkenborg med de høje Hesco Bastionsmure, som nu når halvvejen rundt og snart omkranser hele lejren.
Varmen, som altid er et godt samtaleemne i lejren, ja, den slog nye rekorder slutningen af denne uge.

Soldaterne i den danske bataljon har moret sig en smule over, at meldingerne fra kollegerne i andre missionsområder lyder på, at sommeren er ved at sætte ind med hedebølger og temperaturer over 40 grader. I Camp Eden blev der målt 62 grader i skyggen fredag, og skulle nogen være i tvivl, ja, så følger her opskriften på, hvordan det føles:
Tag en føntørrer, sæt dig mageligt tilbage de næste 12 timer og lad føntørreren blæse ind i ansigtet.

Heldigvis er soldaterne gode til at forholde sig til varmen og derfor er der ingen i Camp Eden, der har haft behov for at komme under lægernes tilsyn. Soldaterne har nemlig i høj grad vænnet sig til, at varmen er der hele tiden, og at man er nødt til at lytte til kroppens signaler.

Lokalbefolkningen har fortalt, at juli måned er den varmeste, og efter blot en lille uge, ja, så er beviserne for, at de lokale ved, hvad de taler om i den forbindelse, overbevisende. Danskerne har lært at gøre som de lokale, der forlader gaderne omkring middagstid og først vender tilbage sent på eftermiddagen for at lukke deres boder og forretninger op igen. Danskerne hviler så vidt muligt om eftermiddagen og holder siesta.
I denne uge ankom også en del nye air-conditionanlæg, som er blevet tilsluttet en del af teltene. Det har vakt udtalt begejstring.
Det har det også, at der endelig dukkede flere feltsenge op. Nogle har desværre ikke haft en seng til rådighed før i denne uge. Heller ikke selv om nogle af containerne med køjesenge til beboelsescontainerne faktisk ankom meget tidligt.

De senge lever desværre ikke op til kravene til at kunne bære en dansk soldat af normal størrelse. De braser ganske enkelt sammen, fordi de formentligt er beregnet til børn. I stedet har træet fra sengene fundet anden anvendelse til eksempelvis reoler – og en del af de knækkede lameller røg på sankthansbålet i sidste uge.

At soldaterne viser synlige tegn på at have vænnet sig til varmen understreges af, at flere og flere begynder at dyrke motion. Indenfor hegnet er der en løberute, der er mellem 1600 og 1700 meter lang, og den benyttes flittigt i de tidlige morgentimer og de sene aftentimer, før mørket falder på omkring klokken 20.00. Midt på dagen, da holder man sig fra den slags fornøjelser.



Danskerne har i denne uge prioriteret check points højt.
Dermed har danskerne været særdeles synlige i gadebilledet
i samarbejde med det lokale politi.